TV-værten Lasse Sjørslev er netop gået på barsel, og nu venter der eventyr forude sammen med hustruen Josefine og datteren Molly.
Der venter en masse glædelige stunder for TV-værten Lasse Sjørslev, der netop er gået på barsel med datteren Molly.
Sammen med hustruen Josefine Høgh blev han forældre til Molly sidste efterår.
Indtil nu har det været Josefine Høgh, der har stået for børnetjansen hjemme i privaten, mens hun er på barsel fra DR Sporten.
Sensommer skal nydes
Men nu har de to stolte forældre mulighed for at nyde barsels-livet sammen, og det starter med en rejse.
– Vi har pakket sydfrugterne og drager nu på barselstur. Den næste måned nyder vi sensommeren på Mallorca, skriver han på Instagram.
Herefter er der ikke lagt så mange planer ud over, at Lasse Sjørslev ser frem til, at ægteparret skal hygge med Molly.
Festival overstået
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh har netop været værter for NU FESTIVAL, så det er med god energi, at de nu drager på tur.
Det er en musikfestival, som Josefine Høghs afdøde far, Lars Høgh, var med til at starte i sin tid for at samle ind til kræftforskning.
Derfor understreger Lasse Sjørslev også, at hans afdøde svigerfar virkelig har været med i tankerne, og at han har været savnet.
God tur til familien!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!