Efter den chokerende nyhed om, at prins Joachims børn skal fratages deres kongelige titler, udtaler kronprinsesse Mary sig nu for første gang om sagen.
Det har bestemt ikke været let for kongefamilien, at der onsdag blev meldt ud, at prins Joachims børn mister deres titler fra nytår.
Siden har både grevinde Alexandra, prins Joachim og prins Nikolai været ude at kommentere på, hvor påvirkede de er af situationen.
Fredag formiddag udtaler kronprinsesse sig for første gang om sagen til pressen.
– Forandring kan være umådelig svær og kan gøre rigtigt ondt. Jeg tror, de fleste har prøvet det, siger hun ifølge Ekstra Bladet.
Titler er til debat
Kronprinsessen understreger dog samtidig, at hun mener, beslutningen er den helt rigtige.
Desuden kommer hun med en lidt overraskende udmelding – nemlig, at der også skal se på hendes egne børns titler, når den tid kommer.
På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, hvordan fremtiden for de kongelige børn – naturligvis med undtagelse af prins Christian – kommer til at se ud.
Prins Joachim er skuffet
Samtidig udtrykker hun medfølelse for sin svigermor, der har måttet træffe den knapt så populære beslutning for prins Joachim.
Men også for prins Joachim, der tydeligt har udtrykt skuffelse over, at handlingsforløbet er gået så hurtigt, som det er.
Kronprinsesse Mary slutter af med, at der nu skal arbejdes på at samle familien til trods for deres uenigheder.
Stærke ord fra kronprinsesse Mary!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!