Da Erica stod ved en strandpromenade i Portugal og ventede på sin mad, så hun pludselig noget, som fangede hendes opmærksomhed.
Snart indså hun, hvilket særligt øjeblik hun bevidnede og tog straks kameraet op.
”Det sødeste jeg har set i hele mit liv”, siger hun i videoen på sin TikTok.
Vi mennesker lever alt for ofte ganske stressede liv.
Mellem arbejde, husarbejde og forpligtelser kan det sommetider være svært at huske at stoppe op og værdsætte de smukke øjeblikke.
Men sandheden er jo, at der findes så utroligt meget godhed, kærlighed og skønhed i denne verden.
Noget, som Erica mildest talt blev mindet om en aften, hvor hun stod og ventede på sin mad.
”Det sødeste jeg nogensinde har set”
Erica har en konto på appen TikTok, hvor hun deler diverse tanker og hændelser i livet.
En dag stod hun ved stranden og ventede på mad, som hun havde bestilt fra en restaurant, da hun pludselig fik øje på en mand og hans hund.
Hun fandt hurtigt mobiltelefonen frem.
Grædende begynder hun at filme, ”vil I se det sødeste, jeg nogensinde har set i mit liv?”, siger Erica, mens tårerne triller ned ad hendes kinder.
Nød solnedgangen sammen
Da hun drejer kameraet, kan man se manden og hans elskede hund, som deler et meget særligt øjeblik.
Manden krammer sin bedste ven, og sammen nyder de solnedgangen på en bænk ved stranden.
Hunden logrer glad med halen og læner sig kærligt op af sin ejer.
Med musik spillende i baggrunden og den orangefarvede sol, sidder de ved vandet, og kærligheden mellem dem er ikke til at tage fejl af.
Erica tørrer nogle tårer bort og siger ”jeg siger nogle gange, at jeg hader denne verden, men det her var særligt.”
Over 25 millioner visninger
Videoen eksploderede fuldstændig på appen og over 25 millioner mennesker har set den.
I kommentarfeltet er der mange, som er blevet meget rørte over den.
”Hvilket smukt øjeblik. Kærligheden til en hund er noget særligt.”
”Det er sådan jeg tror himmeriget ser ud.”
”Tak fordi du tog dig tid til at filme noget så fint. Verden behøver mere af dette.”
”Jeg begyndte faktisk at græde.”
Sådan fik hun fat i manden
Erica tog billeder af manden og hunden, som hun havde tænkt sig at gå hen og spørge, om hun måtte sende til ham.
Netop da kom personalet fra restauranten ud og bad hende komme ind og betale. Da hun kom ud igen, var de forsvundet.
Men fordi videoen blev spredt så meget, lykkedes det hende at få fat i en af mandens gamle elever, det viste sig nemlig, at han har arbejdet som musiklærer.
”Vi talte på Instagram, hvor hun fortalte meget fine historier om manden og hans hund. Så det endte med, at jeg sendte alle billeder og videoer til hende, og hun sendte alt til ham i morges. Han var super taknemmelig og så glad. Han havde set og hørt om videoen fra en anden, men han vidste ikke, at den var gået super-mega-viralt. Så han er meget glad og taknemmelig for al kærligheden”, siger Erica i en video på sin Tiktok.
Her kan du se videoen:
Så utroligt fint!