Josh og Katie Butler havde altid drømt om en stor familie. Og når jeg skriver stor, så mener jeg STOR.
Katie fandt engang en ønskeseddel som tilhørte Josh, hvor han havde skrevet, at han ville have 13 børn.
Parret bestemte sig til sidst for at prøve at få to biologiske børn og derudover adoptere to børn.
Men de havde ingen anelse om, at skæbnen havde helt andre planer i vente for dem…
Da Katie og Josh Butler fandt ud af, at de ventede barn, skyldede en ekstatisk følelse ind over dem begge to. De bestemte sig for, at deres første søn skulle hedde Dewey og planlagde alt for familiens nye medlem.
Men bare 20 uger inde i graviditeten tog tingene en skræmmende drejning.
”Vi gik ind til lægen og de fortalte, at der fandtes en fortykkelse i vores barns hals og at vores barn havde klumpfødder (en medfødt misdannelse, hvor hælen buer indad)”, fortæller Katie ifølge The Advertiser.
”Det var tegnet på, at alt måske ikke var som det skulle være”, mindes Katie.
Både Katie og Josh fik naturligvis en klump i maven, da de sad hos doktoren.
“De kunne ikke se så meget på ultralyden og det var måske bare sådan, at vores baby skulle fødes og være lille af statur. Men eftersom Dewey voksede, så det mere dårligt ud”.
Efter 39 uger var lægerne nødt til at foretage et akut kejsersnit. Katie holdt Dewey et kort øjeblik, inden de skyndte sig væk med ham til sygehusets neonatalafdeling for intensiv pleje.
Lægerne fortalte Katie og Josh, at deres søn var født med klumpfødder og en misdannelse i halsen, præcis som forventet. Men tilstanden var ikke så alvorlig, som de frygtede.
”Efter de første to uger fik han endelig en diagnose af lægerne; diabetes. Men siden opdagede de, at kromosom 6 og 10 havde byttet plads. Dybest set havde han flere genetiske ændringer og kromosom-abnormaliteter”, siger Katie.
Da Dewey var tilbage på sygehuset til et rutinebesøg ændrede alt sig til det værre. Dewey blev ført ind til en akut hjerteoperation, men desværre, kun 4 måneder gammel, døde drengen.
Katie og Josh var helt fortvivlede og knuste af sorg.
Dagene og månederne gik, men Katie var stadig lammet af mørke tanker. Hun kunne ikke forstå, at hun havde mistet sit barn, nu havde hun et stort hul i sit hjerte.
Men den lunefulde skæbne ville, at deres skæbne var på vej til at blive forandret igen, for altid.
“Mens vi var på sygehuset, blev vi gode venner med alle de vidunderlige sygeplejersker der”, fortalte Katie.
“Vi har nu helt afskrækket fra at få et barn på naturlig vis, da Deweys tilstand viste sig at være arvelig. Vi talte med forskellige sygeplejerske om adoption. I november, det var en onsdag, bad jeg grædende til Gud om, at jeg skulle få et barn”, siger Katie og fortsætter:
“Vi havde haft så meget kærlighed og elsket Dewey så højt, men nu var han i Himlen… Jeg behøvede flere børn at elske”.
Det viste sig, at en baby som hed Braxtel var blevet født på sygehuset i samme uge som Dewey. Men Braxtel var aldrig kommet hjem fra sygehuset. Han havde svære vejrtrækningsproblemer, men var ved at få det bedre.
Der var bare et problem: Braxtel havde hverken forældre eller noget hjem.
En af de sygeplejersker som havde lært Katie at kende gennem de seneste måneder, tænkte straks på hende, da Braxtels situation blev mere akut.
De talte med Katie og Josh, om de var interesseret i en adoption, og parret bestemte sig for at møde Braxtel nogle dage senere.
“Præcis som vores Dewey, lå ‘Brax’ i respirator og havde en masse slanger overalt. Da lægerne fortalte om hans tilstand, kiggede vi på hinanden og nikkede mod hinanden sådan “vi ordner dette”. Da det gjaldt vores søn, var der ingen chancer for at hans lunger skulle blive bedre, men med Braxtel var situationen anderledes. Det føltes håbefuldt”, forklarer Katie.
‘Brax’ biologiske forældre kunne ikke tage sig af ham, de havde ikke råd til alle hans medicinske behov og omkostningerne herved.
“Hans biologiske mor bestemte sig for at lade ham blive adopteret, eftersom hun indså, at hun ikke kunne give ham den pleje, han behøvede”, siger Katie.
“Det er ingen let beslutning. Men jeg er taknemmelig for, at hun gjorde det, så at vi kunne elske ham og passe på ham”.
I februar 2016 kunne Katie og Josh tage deres baby med hjem. Det var ikke hvad de havde forestillet sig fra begyndelse, men de kunne ikke være mere taknemmelig for Brax og hvordan han kom ind i deres liv.
”Der har været en del følelser”, siger Katie og fortsætter:
”Toppene er høje og dalene er dybe, nogle gange kommer sorgen over mig og jeg græder bare. Jeg bliver trøstet af at tænke på, at Dewey ikke længere lider og er i Himlen, jeg tænker på Brax som fik en anden chance og har en familie som elsker ham”.
Parret kunne ikke være lykkeligere og de siger, at deres ægteskab er så meget stærkere på grund af alt, de er gået igenne. Deres gribende og følelsesmæssige historie viser virkelig kærlighedens kraft!
DEL venligst dette med dine venner og familien, hvis du også blev berørt af denne historie, og vil ønske Katie, Josh og Brax held og lykke i fremtiden!
