Det her er en fortælling om en ung pige. En pige, som var klog og lyttede til sin mor. Alligevel gik det helt galt. Det er virkelig en historie, alle burde læse.
Historien handler ikke bare om hende, men om millioner andre, som hver dag træffer en beslutning, der kan betyde andres død.
Netop denne historie er måske fiktiv – men budskabet og alvoren i emnet kan vi aldrig vifte væk.
Kære mor,
Jeg tog til festen, og jeg husker, hvad du sagde. Du sagde, at jeg ikke skulle drikke alkohol, mor. Så jeg drak en cola i stedet. Jeg var stolt over mig selv. Præcis som du sagde, at jeg skulle gøre. Jeg kørte ikke fuld hjem, selvom nogle af mine venner sagde, at jeg skulle gøre det. Men jeg gjorde, som du havde sagt, for jeg ved, at du altid har ret.
Nu er festen ved at slutte, og alle er på vej herfra i deres biler.
Jeg satte mig ind i min bil og vidste, at jeg skulle komme sikkert hjem, fordi du har opdraget mig så godt, mor.
Jeg begyndte at køre, men da jeg kørte ud på den store vej, kom der en anden bil. Føreren i bilen så mig ikke. Han kørte direkte ind i mig. Nu ligger jeg på asfalten, mens jeg hører politibetjentens ord: Fyren, der kørte den anden bil, er fuld. Der er blod overalt nu, mor. Det meste kommer fra mig.
Jeg prøver på ikke at græde, mor. Men jeg kan høre på ambulancefolkenes stemmer, at jeg skal dø.
Jeg vil bare have, at du skal vide, at jeg ikke drak noget til festen, mor. Men mange andre gjorde. De var ikke så gode som mig. Føreren var måske til samme fest som mig. Forskellen er bare, at han valgte at køre spritkørsel, men det er mig, der skal dø.
Hvorfor gør mennesker sådan noget, mor? Ved de ikke, at det ødelægger menneskers liv? Smerten skærer igennem mig nu. Det er som hundrede stikkende knive. Fyren, der ramte mig, kan gå, mor. Det føles ikke fair. Jeg ligger her og dør, og han står bare og ser på.
Sig til min bror, at han ikke skal græde, mor. Sig til far, at han skal være stærk. Og når jeg bliver begravet, mor, så skriv “fars pige” på min gravsten.
Nogen skulle have sagt til den fyr, at alkohol og biler ikke hører sammen.
Hvis bare nogen havde sagt det til ham, så havde jeg måske levet. Nogen skulle have lært ham, at det er forkert at køre spritkørsel.
Hvis bare hans forældre havde sagt det, så havde jeg måske stadig været i live.
Mine åndedræt bliver kortere nu, mor. Jeg er virkelig bange. Det her er mine sidste sekunder i livet, og jeg er så bange. Jeg ville ønske, at du kunne holde om mig, mor. Vær sød ikke at græde. Du var der altid, mor, når jeg havde brug for dig.
Jeg har et sidste spørgsmål, mor, før jeg siger farvel.
Jeg drak ingen alkohol, før jeg satte mig bag rattet. Hvorfor er det så mig, der skal dø?
Vær sød at dele denne historie med alle dine venner på Facebook for at vise, at ingen skal behøve at dø, fordi en anden har valgt at sætte sig bag rattet beruset!
