Da hunden Dovey blev fundet i et hul på gaden i Udaipur i Indien, så det ud som om, alt håb var ude.
Han havde et stort, smertefuldt, sår i nakken og var helt afmagret. Skriget, han udstødte, da en mand forsøgte at løfte ham op af hullet, var hjerteskærende.
Det som skete derefter er svært at tro.
Det så skidt ud for lille Dovey, da en forbipasserende lagde mærke til ham for første gang.
Hunden havde søgt tilflugt i et hul i gaden og virkede til at sidde fast – men det gjorde han ikke, skriver den indiske dyreorganisation Animal Aid Unlimited på sin hjemmeside.
”Han havde halvt begravet sig selv og virkede klar til at dø der. Et dybt sår havde spredt sig om hans hals. Han var afmagret og næsten for svag til at stå”, skriver de.
Skyndte sig til dyrlægen
I et klip, som dyreorganisationen har delt, hører man hundens hjerteskærende jammer, da han bliver løftet op af hullet.
Dyrevennerne skynder sig til dyrlægen med hunden, som modtager pleje for sine smertefulde sår. Og der ser man for første gang håb i Doveys øjne – han lader sig pleje på trods af de voldsomme smerter.
Men såret er ikke det eneste problem – Dovey er alvorligt underernæret.
Da en skål med mad bliver placeret foran ham, logrer han med halen og lader til at tro, at det er for godt til at være sandt.
”Vi elskede at se ham spise”, skriver Animal Aid.
”Engel på jorden”
Bare otte dage efter, at han blev fundet døende på gaden, viser han mere og mere livsglæde.
”Såret helede bemærkelsesværdigt hurtigt, og hvor var det vidunderligt at se ham spise, og hvordan han forandrede sig.”
Og Dovey forandrede sig virkelig. Fra den afmagrede, triste hund han var til at begynde med, er det nu en helt anden hund man ser.
Dovey har spist godt, såret er helet, og i videoen ses han logre glad med halen, da han løber omkring med de andre hunde i kennelen.
Vovsen deler også glade kys ud til medarbejderne.
”En engel på jorden, som stadig ser ud til at have meget arbejde tilbage med at forgylde livet for alle som møder ham”.
Her kan du se den vellykkede redningsaktion:
Hvilke helte – del gerne artiklen!