Ditte Haues store baby-lykke: Nu viser hun maven frem

TV-vært Ditte Haue venter sit første barn, og maven vokser støt og roligt.

De fleste, der har set TV 2 Nyhederne den seneste tid er klar over, at TV-vært Ditte Haue efterhånden fylder en del i landskabet.

Hun venter nemlig sit første barn med kæresten Rasmus Moltke, der i forvejen er far til en datter.

På Instagram viser hun nu maven, der er fin og rund og snart vil resultere i et velskabt barn.

– Nedtællingen er i dag for alvor begyndt. Ikke kun til juleaften. Men også til det, der nu helt sikkert bliver et ægte lille vinterbarn, skriver Ditte Haue.

Familien flyttet i rækkehus

Herefter slutter hun sin statusopdatering af med at ønske sine følgere glædelig 1. december.

Ditte Haue er netop flyttet sammen med sin kæreste i et rækkehus, så familien er godt klar til at byde endnu et medlem velkomment.

Parret ved allerede, at det er en dreng, de venter, og TV-værten har tidligere udtalt, at hun er tryg ved kærestens evner som far, da han i forvejen har et barn.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Graviditet var svær

Graviditeten har dog ikke været helt nem for Ditte Haue, der i starten døjede med både kvalme og svimmelhed.

Nu kan TV-værten snart se frem til at høste frugterne af sine anstrengelser, når barnet bliver født.

LÆS OGSÅ: Ditte Haues store baby-lykke: Nu afslører hun kønnet

Håber du nyder det sidste af din graviditet Ditte Haue!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

 

Læs mere om...