Stort tillykke: Mikkel Berthelsen vandt årets Robinson Ekspeditionen

I går blev vinderen af årets Robinson Ekspeditionen afsløret, og her var det Mikkel Berthelsen, der endte med at tage sejren hjem.

Selv om hans datter havde en del invendinger imod hans deltagelse i årets Robinson Ekspeditionen, så viste det sig nok alligevel at være en god ide.

Det var nemlig 47-årige Mikkel Berthelsen, der endte med at tage den store sejr, da vinderen i går blev afsløret ifølge Se og Hør.

Reaktionen fra ham var da også ganske umiddelbar, for han var helt rundt på gulvet over, at han endte som vinder.

Vinderen tudbrølede

Men tiden efter han kom hjem fra optagelserne i Malaysia var dog svær for den eventyrlystne deltager.

– Jeg vågnede tudbrølende op derhjemme, fordi det gik så hurtigt fra, jeg vandt til, jeg igen stod i Gershøj, siger han ærligt til ugebladet.

Han havde fuldstændigt mistet jordforbindelsen efter 44 dage på øen og kalder selv sin tilstand for ‘gokkelok’.

Foto: Sille Serup/Viaplay Group

Eventyret var vildt

Han havde eksempelvis sovet under åben himmel så længe, at han måtte lægge sig ud i drivhuset for at sove et par uger, da han kom hjem.

– Det har simpelthen været det vildeste eventyr og den største oplevelse, man overhovedet kan få. Og det var meget, meget mærkeligt at komme hjem, siger han til Her & Nu.

Robinson-vinderen er også helt klar over, at han har fået en ganske unik oplevelse, som aldrig vil komme igen.

Mobning sat i fokus

Mikkel Berthelsen klarede sig faktisk igennem ekspeditionen uden de store intriger, og det har da også været hans sigte at sætte fokus på mobning.

Derfor har han da også planer om at bruge sin præmie fra Robinson Ekspeditionen til at oprette en organisation, der skal bekæmpe netop dette.

LÆS OGSÅ: Tillykke! Gustav vandt ‘Masterchef’: Bar på hemmelighed i et halvt år

Stort tillykke til Mikkel Berthelsen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!