Amalie Szigethy oplyser nu, at man har fundet kæresten Mikkel og pigerne i Tyskland.
Det var en panisk Amalie Szigethy, der i går bad offentligheden om hjælp til at finde hendes to døtre, Hannah og Josephine.
Ifølge Amalie, så havde ekskæresten, Mikkel Skelskov, der også er pigernes far, hentet døtrene, uden Amalie vidste det, for derefter blot at sende en besked om, at de var taget på juletur.
Artiklen fortsætter under billedet…
Efterfølgende udtalte Mikkel sig til Realityportalen, hvor han nægtede, at der var tale om kidnapning, men blot at han havde taget pigerne på tur, imens Amalie fik tid til at pakke sine ting.
– For det første er det ikke hendes børn, men vores børn. Vi har fælles forældremyndighed og pigerne bor hos mig. Jeg har meddelt Amalie, at jeg tog på en juletur med pigerne, så hun kunne pakke hendes ting ned stille og roligt, som er hos mig, fortalte han til mediet.
Fundet i Tyskland
Men nu er der nyt i sagen, og man må sige, at det har været noget af en juletur, som Mikkel har villet tage døtrene med på.
Amalie fortæller nemlig i en ny story, at Mikkel er blevet fundet i Tyskland, samt at han er blevet beordret om at returnere til Danmark.
– Mikkel blev fundet i Tyskland i går med begge børn i bilen, og har fået besked på at komme til Danmark med mine piger.
Søger fuld forældremyndighed
Amalie bekræfter i sin story, at der har været delt forældremyndighed, men fortæller også, at det nu er slut.
– Jeg har altid haft delt forældremyndighed, men den er opsagt nu, og jeg søger fuld forældremyndighed og skal igennem en lang kamp. Jeg er bange Jeg har ikke snakket med mine små piger endnu, siden jeg vinkede farvel til dem i går og sagde “Mor kommer senere og henter dig, jeg lover det”, fortæller Amalie og fortsætter:
– De sad i går i en bil kl. 00.00, da han vælger at kontakte familieretten og underrette dem om, hvor han befinder sig med begge børn. Jeg græder og har ikke sovet. Vil bare gerne vide, at de er OK, skriver Amalie i sin story efterfulgt af en masse grædende emojies.
Føler sig narret
– Vi har opholdt os på Mikkels adresse siden august, fordi han kom med gode grunde til, hvorfor vi ikke skulle bo i Hørsholm. Jeg hoppede på den igen. Nu har han narret mig og min familie og prøver at fjerne mine elskede små piger fra mig. Jeg græder og føler mig lammet i hele min krop, skriver hun og fortsætter:
– Jeg håber, de har fået lov til at sove godt i nat, og at Hannah og Josephine godt ved, at Mor er i Danmark og tager imod jer, så snart I kommer. Jeg elsker jer så højt, små nusse børn. Er så ked af det, skriver hun på Instagram.
Det var planlagt
Amalie fortsætter i sine stories og fortæller også, at hun er overbevist om, at det hele har været planlagt.
– Begge pigers pas er lukket og politiet holder øje med, om han kører i den rigtige retning.
– Han skrev til mig, at jeg ikke ville kunne få kontakt med ham, og at jeg ville høre fra retten… Han havde hentet min lille Hannah allerede 30 min efter, jeg havde afleveret hende. Det samme med Josephine. Det hele var planlagt. Tænk at gære sådan noget. Jeg er så bange. Jeg tager imod alt den information og hjælp, jeg kan få. FÅ MINE BØRN HJEM, afslutter Amalie sin story.
Blev smidt væk
Her til morgen har Amalie lagt en ny story op, hvor hun grædende atter beder om hjælp, hvis der er nogen der ser Mikkels bil, da hun stadig ikke har hørt fra børnene og ikke har sovet hele natten. Hun fortæller også, at hun var blevet smidt væk fra Mikkels ejendom, hvor alle hendes ting var.
Skrækkelig historie. Send dine tanker til Amalie i kommentarsporet.