Christian Degn åbner op om sin første jul som far.
Det bliver en speciel juleaften for tv-værten Christian Degn. Det er nemlig hans allerførste af slagsen, efter han og kæresten Trine d. 3. juni blev forældre til sønnen Vagn.
I samme måned kunne parret også dele, at de havde opkaldt deres søn efter Trines bedstefar, som hedder Vagn.
Og udover at være baby-Vagns første jul, så fortæller Christian Degn nu, at der er flere årsager til, at det bliver en anderledes jul for både ham og Trine i år.
Artiklen fortsættes under billedet…
Stort skridt for familien
Det er nemlig en stor ting for den folkekære tv-vært, der får besøg af både sine egne forældre samt Trines familie.
Det afslører han i hvert fald nu i et nyt interview med Billed-Bladet.
– Mine forældre har sagt ja til at holde jul med Trines, og Trines bedstefar og Vagns oldefar, Vagn, kommer også. Så mine forældre skal krydse Randers fjord. Det er one small step for mankind, men et stort skridt for familien Degn, fortæller Christian til mediet.
Christian Degn fortæller i samme moment, at selvom Trine ikke er fan af flæskesteg til jul, så er han stort set fan af det hele. Specielt de søde sager.
Det lyder som en dejlig aften. Lad os ønske Christian Degn en rigtig glædelig jul.