Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Christian Degn om sin nye rolle: Sådan er det at være far

Christian Degn har fået ændret sin tankegang markant, efter han blev far i sommer.

2022 har så sandelig været et mindeværdigt år for den folkekære tv-vært Christian Degn.

I sommer kunne han glædeligt dele, at han og kæresten, Trine Johst Vammen, var blevet forældre for første gang til en lille søn, der fik navnet Vagn efter Trines bedstefar.

Frieri i julegave

Og da sommer blev til vinter, så ændrede det ikke på den glade tv-værts humør, der proklamerede, at december bare var en fantastisk måned.

Et par dage efter fik vi svaret på, hvorfor Christian havde lidt ekstra julekriller i maven. Han havde nemlig planlagt at fri til Trine og heldigvis fik han også det svar, han havde ønsket sig i julegave.

Artiklen fortsætter under billedet…

Opmærksom på døden

Nu er jul blevet skiftet ud med nytår, og det har fået Christian, ligesom så mange andre, til at kigge tilbage på et år, der har påvirket ham på godt og ondt.

– Nu har jeg fået et ansvar for en, der forhåbentlig skal leve i mange år, efter at jeg ikke er her. Det kan lyde så morbidt, men det at blive far, har gjort mig enormt bevidst om, hvad jeg skal have ud af livet, fortæller han til B.T.

Lille Vagns tilkomst har med andre ord gjort Christian ekstra opmærksom på, at vi kun har ét liv. Men i stedet for at panikke over det, så vil have bruge døden som et slags pejlemærke for, hvad han vil opnå med den tid, han har.

Artiklen fortsætter under billedet…

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

En rolig aften

Christian forsikrer dog i samme ombæring, at han ikke er blevet ramt af en fødselsdepression. Han kalder det i stedet en fødselseksplosion, for nu er han sprængfuld af godt humør.

I forhold til årets mest festlige aften, så har Christian dog indfundet sig med, at det er Vagn, der svinger dirigentstokken. Han regner derfor med, at det bliver hans livs mest rolige nytårsaften.

Du har mulighed for at se mere til Christian Degn nytårsaften, hvor han er vært på programmet ‘Nytårsfesten’, som bliver vist på TV 2 og TV 2 Play.

Lad os ønske Degn et glædeligt nytår i kommentarsporet.

 

Læs mere om...