Folk kan være ret kreative, når det handler om at håndtere bilister og trafikanter, som ikke viser respekt.
Da denne uforskammede og frække person fra London “stjal” samme parkeringsplads gang på gang, følte manden, som betalte dyre penge for parkeringspladsen, at “tyven” trængte til en lærestreg.
Ikke nok med at tyven ulovligt parkerede på parkeringspladsen hver dag: manden ignorerede også flere henvendelser fra manden, som ejede pladsen.
I forstår nok, at personen, som betalte masser af penge hver måned for parkeringspladsen, ikke var specielt glad for sin ukendte ‘gæst’.
Han bestemte sig for at tage en sød hævn, og jeg vil våge at påstå, at det lykkedes – med succes!
Der er en særlig plads i helvede til folk, som stjæler parkeringspladser, men denne mand tager nu nok prisen.
Ikke nok med at han gentog sin synd hver dag: “tyven” ignorerede også flere advarsler fra den mand, der betalte for pladsen.
Men snart fandt ejeren “Goalnado” på en plan, og sådan her skriver han på Reddit om det, der skete:
“Jeg tænkte, at jeg endelig ville have tid til at skrive det her, eftersom den episke historie om idioti endelig er slut.
Jeg arbejder for en lille virksomhed i et meget livligt område i det nordlige London. Bag vores bygning findes der en meget lille parkeringsplads, som rummer 8 biler, jævnt fordelt mellem os og et nærliggende firma. Vi betaler cirka 10 000 kroner om året for at reservere en af pladserne. Det er ikke et problem, for bilkørsel er en vigtig del af vores arbejde, og vi hopper ind og ud af kontoret flere gange om dagen. Parkeringspladserne kontrolleres af en anden virksomhed, men eftersom det er en lille virksomhed, og eftersom det altid er de samme 8 biler derude, er det meget sjældent, at de dukker op og tjekker pladserne.
For cirka 7 uger siden begyndte et ukendt fartøj at stå på pladsen. Hver dag. Altid i min boks.
Jeg begyndte straks at efterlade min bil lige bag det anonyme køretøj og blokerede hans vej ud. Jeg var dog færdig på jobbet tidligere end idioten, som parkerede på min plads. Derfor kunne jeg aldrig møde personen, og der kom heller ingen og bad mig om at flytte min bil. Jeg efterlod flere sedler på bilen og bad ejeren om at ringe til mig, men jeg hørte intet fra ham og fandt ofte sedlerne på jorden.
Efter cirka 10 dage havde jeg mistet tålmodigheden helt og begyndte at fundere på en plan for at tage en god hævn. Jeg tænkte på at ringe til parkeringsselskabet, så de kunne komme og give ham en bøde (de har vores nummerplader, så de ved, hvilke biler der hører hjemme). Men jeg synes ikke, at det var straf nok.
Det slog mig, at en af mine kolleger skulle på barsel i 2 uger, og min bror skulle til Canada i weekenden og være væk i en måned. Jeg skulle altså have to biler og en ekstra parkeringsplads.
Så jeg ventede til så sent som muligt fredag aften, inden jeg parkerede min brors bil direkte bag min parkeringsbås. På den måde blokerede den for bilen, som stod på min plads. Så ringede jeg til parkeringsvirksomheden og gav dem min brors nummerplade, så hans bil kunne blive stående uden at få bøder. Jeg nævnte, at der også var en rød Ford Fiesta Zetec, som havde parkeret ulovligt hos os i flere uger, og at de burde komme mandag og give ejeren bøder.
Og da jeg kom på arbejde mandag, så jeg en ekstremt irriteret og svedig mand, som stod og råbte ad parkeringsvagten, fordi han havde fået en bøde. Eftersom manden ikke kunne flytte sin bil, var han rasende over at have fået bøder. Han fik forklaret, at bilen, som blokerede for ham, havde ret til at stå der, så det spillede ingen rolle, at han ikke kunne flytte bilen, eftersom han havde parkeret ulovligt i første omgang. Han havde nu fået en bøde på 750 kroner. På det tidspunkt havde jeg svært ved at holde mit grin tilbage. Jeg kæmpede for ikke at vise, hvor begejstret jeg var, da den vrede mand spurgte, om jeg vidste, hvem der ejede min brors bil. Næ, det vidste jeg desværre ikke…
Manden fik at vide, at der ikke var noget, parkeringsselskabet kunne gøre mod bilen, som blokerede for ham, eftersom den havde sin fulde ret til at stå der. Han skulle selv finde ejeren og bede om at få flyttet bilen (haha, held og lykke). Jeg parkerede i den bås, som var blevet ledig, da min kollega var på barsel og tænkte ikke så meget mere over det for næste morgen.
Da jeg kom ind på parkeringspladsen, så jeg den samme mand, som diskuterede med en anden parkeringsvagt. Han fik endnu en bøde på 750 kroner, og selvom hun var sødere ved ham, fik han at vide, at han havde indtil på torsdag (to dage) til at flytte bilen. Snart var det torsdag, og manden fik yderligere 750 kroner i bøde.
Bilen blev stående på samme sted i en måned, og vagterne dukkede op mindst 18 gange, hvilket betyder, at hans sammenlagte bødebeløb lå på cirka 15 000 kroner (det var nok mere, vil jeg tro). Manden var inde på vores kontor hver dag for at spørge, om vi havde set ejeren. Han forsikrede os, at han ville gøre “livet til et helvede”, når han fandt ud af, hvem det var. Alle i området vidste præcis, hvad der var sket, så det var lidt af en kamp ikke at grine ham lige op i ansigtet, når han kom og spurgte, om vi havde hørt noget nyt om bilejeren.
Selvom min kollega kom tilbage fra barsel, lod jeg min brors bil stå og parkerede selv 10 minutters gang fra jobbet, bare for at sørge for, at parkeringstyven fik som fortjent. Jeg var ligeglad med, at det var besværligt for mig, jeg ville bare have hævn.
Min bror kom tilbage fra Canada den weekend, til sidst måtte vi flytte bilen søndag aften, når vi vidste, at manden ikke ville være der.
Jeg kom på arbejde mandag morgen, og bilen var væk. Nu er det torsdag, og den har ikke været her endnu. Måske har han lært lektien.
Gjorde ejeren af parkeringspladsen det rigtige? Del gerne artiklen på Facebook og kommenter, hvad du synes!
