2. verdenskrig er et af de mørkeste kapitler i historiebogen, og meget snart er alle vidnerne døde. Der var så mange, der blev dræbt under krigen, at det er svært at forstå, at det rent faktisk skete.
Hvordan kunne en mand som Adolf Hitler hjernevaske en hel nation?
Der var mange modige mennesker, der sagde fra, men desværre var der også alt for mange, som hjalp Hitler med at udføre planen om at udrydde alle jøder og andre, som ikke passede ind i Hitlers drømme-rige.
En af nazisternes håndlangere var Grethe “Storstikkeren” Bartram – som efter krigen levede i skjul i mere end 60 år.
Her er hendes utrolige historie:
Grethe blev født den 23. februar 1924 i Aarhus i en fattig og kommunistisk familie. Hendes bror, som var aktiv i modstandsbevægelsen, var med til at planlægge det attentat mod nazisterne, som blev begyndelsen på Grethes forfærdelige karriere.
Et værksted, som producerede uniformer til tyskerne, blev sat i brand, og politiet udlovede en belønning på 1000 kroner til den, der kunne komme med information, som første til en pågribelse af de ansvarlige.
Grethe så sit snit til at få et bedre liv. Hun stak ikke sin egen bror, men hans venner, som havde udført attentatet. Politiet regnede dog ud, at også Grethes bror Christian var involveret, og han blev idømt et års fængsel.
Gestapo fik øjnene op for Grethe, som havde netop det indblik, de havde brug for. Hendes mand var syg og kunne ikke forsørge hende, og derfor tog hun chancen og takkede ja til at arbejde som spion for tyskerne.
Grethe var bare 13 år gammel, da hun blev nødt til at gå ud af skolen for at arbejde og hjælpe med at forsørge familien.
Hun arbejdede på en fabrik, og som 17-årig blev hun gravid med en af arbejderne, hvilket førte til, at de giftede sig. Allerede to år efter blev de skilt, og Grethe forlod i samme omgang sin søn.
Grethe delte ikke sin families kommunistiske synspunkter, men på grund af familien havde hun et stort indblik i modstandsbevægelsen.
Hun var ambitiøs, intelligent og tjente mange penge. Det var også hendes ualmindeligt gode økonomi, der blev hendes fald. Hendes venner begyndte at undre sig over, hvordan hun kunne leve et liv i luksus, mens andre knapt havde råd til føden.
I slutningen af 1944 blev Grethes spion-arbejde afsløret, og modstandsfolk forsøgte at likvidere hende.
Hun blev hjulpet til Tyskland efter at være blevet skudt i halsen for at kunne få pleje der, men så snart hun var kommet sig, tog hun tilbage til Danmark for at fortsætte som stikker. Men nu gjorde hun det ikke længere i hemmelighed.
I løbet af krigen stak Grethe mindst 50 personer, og af disse er otte eller ni blevet dræbt.
I 1945 befriede britiske tropper Danmark fra den tyske besættelsesmagt. Glæden var stor, men der var samtidig masser af had mod de personer, der havde hjulpet tyskerne.
Det førte til, at Danmark genindførte dødsstraffen.
Grethe var kun 21 år gammel, da hun blev dømt til døden efter Nazi-Tysklands fald. To år senere, i 1947, blev hun benådet af justitsministeren, og straffen blev ændret til livstid. Allerede 10 år senere blev hun frigivet. Grethe var lagt for had i hele Danmark, og derfor var hun nødt til at flygte.
Hun flyttede til den svenske by Falkenberg. Mange danskere mener, at Grethe slap billigt. Selv sagde hun i 2010 til Berlingske Tidende:
“Jeg synes, at jeg aftjente min straf, mens jeg sad i fængsel. Ti år i Horserød er ikke sjovt”.
Grethe levede et stille liv i Falkenberg, og af sine naboer blev hun beskrevet som en venlig dame, som godt nok var lidt stille og tilbagetrukket.
I mere end 60 år gemte hun sig i Sverige under navnet Margrethe Thomsen. Næsten ingen vidste, hvem hun var eller hvad hun havde gjort. I Danmark er hun dog stadig en hadet person.
“Jeg angrer. Hvorfor skulle jeg ikke?”, sagde hun til Berlingske Tidende.
Den 31. januar i år døde Grethe i Sverige. Hun blev 93 år gammel.
At en ung kvinde med hele livet foran sig kan vende sig mod sin egen familie og træffe beslutninger, som koster flere mennesker livet er for mig ubegribeligt.
Men det for mig til at tænke på fremtiden og hvor vi er på vej hen.
Jeg læser tit om unge mænd og kvinder, som slutter sig til IS og andre frygtelige terrororganisationer.
Hvordan går det til, at nogle kan træffe sådan en beslutning?
Vi skal altid blive ved med at fortælle om de ting, der er sket, især når nu der snart ikke er flere mennesker tilbage, som har oplevet krigen.
Del gerne denne vigtige historie, så det aldrig nogen sker igen.
