Allerede som børn bør vi lære ikke at have forudfattede meninger og dømme mennesker ud fra, hvordan de ser ud. Alle er vi perfekte på vores egen måde, og alle har unikke træk som gør os til dem vi er!
Alligevel mødes vi hele tiden af fordomme. Der er folk som kigger skævt til en, taler bag om ryggen på andre eller måske kommer med syrlige kommentarer – på grund af så uvæsentlige ting som hvordan vi ser ud, klæder os eller taler.
Derfor jeg blev så varm i hjertet over at læse den her historie, som en butiksansat delte på Facebook. Historien har en vigtig lektie, som vi alle bør reflektere over – og ikke mindst dele videre for at åbne øjnene på flere derude!
For nogle år siden var jeg ansat i en moderne plus size-tøjbutik. Jeg elskede det virkeligt. De dårlige kunder var dårlige (som forventet) og nogle gange grusomme (også som forventet), men de gav i det mindste mig og mine kollegaer noget at grine af. Men de gode kunder… de var grunden til jeg arbejdede der.
En dag kom en kvinde i 40-årsalderen ind med sin mand og tre drenge. Hun havde en pullover på og løsthængende jeans på. Hun var nuttet, men meget reserveret, når det gjaldt at prøve tøj. Hun fortalte mig, at hun ikke havde købt dametøj i flere år, og nu håbede hun at jeg kunne hjælpe hende med jeans (man kan sige at hun, hmm, havde en stor bagdel).
Uanset hendes overvægt var hun en ekstrem smuk og dejlig kvinde. Hendes familie var meget støttende i at hjælpe hende med at få selvtilliden tilbage.
Jeg var klar til at hjælpe hende. En så stor proces kunne tage tid, så jeg bad hendes familie om at vente på nogle bænke, men hun og jeg gik i gang. Så: Vi shoppede, fandt nogle søde toppe og pæne bh’er. Vi talte om, hvordan man opbygger garderoben og mikser & matcher beklædningsgenstande, og så kom vi til farezonen: jeans.
Jeg gættede, at hun måtte have været størrelse 46-48 og efter at have talt om forskellige jeansmodeller, blev vi enige om tight jeans med tøj talje og meget stræk; de skulle passe hendes proportionelt smalle talje og brede bagdel.
Vi gik ind i prøverummet og ivrigt forsøgte jeg at overtale hende til at prøve et af de outfits, jeg havde fundet til hende. Nogle minutter senere råbte hun, at jeg skulle komme ind i prøverummet. Jeg gik ind for at kigge.
“Jeg har ikke følt mig så smuk længe”, sagde hun til mig. Hun havde tårer i øjnene og et stort smil på læberne.
Jeg vinkede til hendes mand og børn, at de skulle komme og kigge. Så snart manden så hende, fik han en klump i halsen.
Jeg kan ikke glemme hans ansigtsudtryk. Der var så meget kærlighed i øjnene! “Du ser aldeles vidunderlig, elskede”, sagde han.
Det endte med at de havde købt næsten en helt ny garderobe til hende. Jeg har aldrig set en lykkeligere familie.
Jeg accepterer dig, og du får samme respekt fra mig uanset om du er sort, hvid, homoseksuel, heteroseksuel, asiatisk, biseksuel, australsk, høj, tyk, hvad end du er. Vi er alle mennesker, og jeg ser på mine medmennesker på samme måde, som mine brødre og søstre.
Del det her hvis du er enig.
Kilde: Hrtwarming
Den her kvinde har en pointe, som jeg tror mange derud ville have godt af at læse: man skal aldrig dømme en bog på dets omslag, men møde vores medmennesker som de mennesker de er og ikke udfra hvordan de ser ud eller hvad de gør!
Nu synes jeg, at vi skal hjælpes ad med at sprede denne opfordring videre til flere derud på Facebook. Det koster ikke meget, men forhåbenligt kan det gøre verdenen lidt lysere!
