Der er god grund til at være forsigtig, hvis nogen beder om dine private oplysninger. Sommetider kan det nemlig være svært at gennemskue, når svindlerne forsøger at få fingrene i dem.
Lige nu får mange danskere en besked, som har lige præcis dette formål.
Det drejer sig om fup-beskeder, som bliver sendt på både mail og sms. Hvis beskeden lander i din indbakke, skal du ikke klikke på linket, men slette beskeden med det samme.
Sådan lyder det fra Postnord, som advarer danskerne på selskabets hjemmeside og i et opslag på Facebook:
“Der er i øjeblikket mange, der fortæller os om fup-beskeder – både på mail og sms. Vi bringer derfor en ekstra advarsel. Teksterne i beskederne er meget forskellige, men typisk indgår nummeret YF-2521556,” skriver Postnord på Facebook.
Der er i øjeblikket mange, der fortæller os om fup-beskeder – både på mail og sms. Vi bringer derfor en ekstra advarsel….
Posted by PostNord Danmark on Wednesday, April 11, 2018
Postnord kender ikke til alle varianter af beskederne. Men hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået en af fup-beskederne, så kan du se eksempler på beskederne på deres hjemmeside postnord.dk.
Del gerne gerne denne artikel på Facebook, så flere bliver opmærksomme på svindelnummeret.