Afsløringen om Michael Nyqvists sygdom: Derfor holdt han den hemmelig

I dag er det et år siden, at den populære svenske skuerspiller Michael Nyqvist døde af lungekræft. Nyheden kom som et chok, fordi mange ikke vidste, at han var syg. At holde diagnosen hemmelig var en helt bevidst beslutning fra Nyqvist – og nu fortæller vennerne hvorfor.

For mange var 56-årige Michael Nyqvists død et chok. De fleste anede nemlig ikke, at han var alvorligt syg. Men det var netop sådan, Michael ville have det. Ifølge vennerne ville Michael fortsætte med at arbejde med skuespil, uden at folk satte spørgsmålstegn ved det eller bekymrede sig.

– Han mente, at sygdommen ville overskygge alt, hvad han havde lavet. Han tænkte også, at han nok skulle blive rask og overleve, og derfor ville han holde det hemmeligt. Det lykkedes for ham. Nogen syntes, at han var blevet tynd, og så sagde han bare, at det var til en rolle, siger vennen Susanne Cederberg til svenske Expressen.

“Michael var en arbejdsmyre”

Bare et år før sin død blev han diagnosticeret med lungekræft. Ifølge vennerne troede han selv, at han ville overleve, og derfor valgte han at holde det hemmeligt – netop fordi han brændte for sit arbejde og menneskerne omkring ham.

– Min tolkning er, at Michael var en arbejdsmyre. Han var pligtopfyldende og ville for enhver pris afslutte sine projekter. Var det sluppet ud, at han var syg, var det blevet et andet fokus, siger Jan Göranson, der er pressechef på Svenska Filminstitutet, til Expressen.

Her i Danmark var Michael Nyqvist meget populær for sine roller i krimiserien Beck og især i rollen som Michael Bergqvist i filmene Mænd der hader kvinderPigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt. Kort før sin død medvirkede han i den danske film Du forsvinder med Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne.

“Elsker dig for evigt”

Efter Michaels død er han ikke bare blevet hyldet som en ambitiøs og dygtig skuespiller. Han er også blevet fremhævet som et varmt og betænksomt menneske, blandt andet af skuespillerkollegaen Isabella Scorupco.

Lad os hylde Michael Nyqvist på hans dødsdag. Altid savnet, aldrig glemt. Del for at være med til at hylde ham.