Tiden er nok det dyrebareste, vi har. Den går alt for hurtigt, og i løbet af vores liv krydser mange mennesker vores vej. Visse sætter et aftryk, og det er disse, vi kan komme til at tænke på, når vi bliver ældre.
Sådan var det for lærerinden Mrs. Schik. Efter at være gået på pension på sinde aldrende dage, brugte hun mere og mere tid på at se TV, og da et velkendt ansigt dukkede op som nyhedsvært, kunne hun ikke slippe tanken om, hvorfor hun havde så stærk en følelse af, at hun kendte manden, hun så.
Da 90-årige Mrs. Schik så manden i 30’erne på TV, genkendte hun ham med det samme. Senest hun så ham, var han dog kun fem år gammel. Manden var hendes gamle elev.
– Første gang, jeg så det, kunne jeg ikke tro mine øjne. Jeg mindes ham som et lille mørkhåret, nuttet barn, siger Mrs. Schik til USA Today.
Mrs. Schik besluttede sig for at skrive et brev til sin gamle elevs forældre, da det var den eneste kontaktoplysning, hun kunne finde. Da forældrene viste brevet til deres søn, varede det ikke længe, før han kontaktede sin gamle favoritlærer og arrangerede et møde.
– Hvordan husker du mig? Du har haft hundredevis af børn, sagde nyhedsværten til Schik, efter han gav sin gamle lærerinde blomster.
Det hele var et kært gensyn, hvor de talte om gamle minder og kiggede på fotografier og breve, mens de grinte, selvom 30 år er gået.
Tænk sig, at man aldrig glemmer personer, som har gjort aftryk på en – og at de heller aldrig glemmer dig. Del gerne, hvis du også synes, at det her kære gensyn var dejligt at se.
