Fødevarestyrelsen kalder kyllingebryst tilbage på grund allergener, som ikke fremgår af emballagen. Kyllingen er solgt i butikker over hele landet.
Supermarkedskæden Lidl kalder kyllingebryst tilbage på grund af manglende dansk mærkning af allergener.
Personer med allergi over for dette risikerer derfor at få en allergisk reaktion, hvis de spiser af kyllingebrystet.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om skiveskåret kyllingebryst i pakker af 80 gram, som indeholder sennep og selleri, hvilket kun fremgår på spansk og portugisisk.
Kyllingen er solgt i Lidl-butikker over hele landet og er produceret af virksomheden Stockmeyer. Navnet på produktet er Dulano Roasted Chicken Breast Filet og smagsvarianterne er Classic, Jalapeno og Urter.
Fødevarestyrelsen råder til, at du smider kyllingebrystet ud eller leverer det tilbage i butikken, hvis du har det derhjemme.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen kommer galt afsted, hvis de spiser kyllingebrystet!