Foto: Rigspolitiet og Shutterstock

Politiet advarer mod svindlernes trick: Danskerne snydes for millioner af kroner

Man skal passe på sine penge, for der findes mange måder hvorpå bedragere kan forsøge at fravriste os vores værdier. Eksempelvis har politiet i november været ude og opfordre danskerne til, at der en én ting de bare aldrig må oplyse over telefonen.

Men nu har politiet udsendt en ny advarsel – for der er blevet svindlet for millionvis af kroner.

Mange danskere forsøger at tjene lidt ekstra ved at investere over nettet. Det kan være en god idé, hvis man kender til investeringsbranchen, men hvis man er helt ny på det område kan man miste sine penge på flere måder. Det er noget som investeringssvindlere har opdaget, og det får nu politiet til at advare mod denne type svindel. For der er rigtig mange penge på spil.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er der blevet afdækket svindel for mindst 37 millioner, men beløbet er formentligt meget højere.

– Vi har primært fokuseret på en betalingsformidler i et pengeinstitut i Danmark og vores indledende efterforskning har bragt os op på et beløb på 37 mio. kr., som, vi antager, er den nordiske vinkel på denne sag. Det er min formodning, at der er tale om bedrageri for et trecifret millionbeløb i denne sag, siger Carsten Høj Hansen, der leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i en pressemeddelelse.

Svindlerne får narret folk til at investere ved, at de henvender sig uopfordret til folk. Denne henvendelsen kan både ske på telefonen eller mailen, og de får hurtigt folk til at smide penge i investeringen ved at love et hurtigt, højt og garanteret afkast.

Ifølge politiet kan et par af faresignalerne udover lovningen på et hurtigt, højt og garanteret afkast være, at tilbuddet kun gælder i en begrænset periode og at du ikke må dele din viden. Når ofrene så kaster penge i projektet, får de bagefter folk til at smide flere og flere penge i investeringen, mens de viser, hvor godt investeringen går.

Men når danskerne forsøger at få deres investeringsudbytte, er det ikke længere muligt at få fat på de såkaldt rådgivere.

– Svindlerne er blevet meget mere målrettede og dygtige til at narre folk til at investere. Der er nogle meget vellignende hjemmesider, hvor man kan følge sin investering. Det ser ud til at gå godt, og man kan se, at ens penge bliver mere værd. Hvis man var skeptisk i starten, kan det anspore til at man skyder flere penge ind i det, fordi man kan se hvor godt det går, siger Carsten Høj Hansen, til It-borger.dk.

Den enkelte dansker kan komme til at miste rigtig mange penge på den måde, da de tit har investeret mange penge i håbet om at tjene flere. Beløbet kan svinge fra 100.000 kroner og op til flere millioner siger Carsten Høj Hansen til It-borger.dk.

Svindlen er svær at lukke ned for, selvom politiet er opmærksomme på det, da de kriminelle laver lavede flotte troværdige hjemmesider, og hurtigt starter en ny op, hvis en side bliver lukket.

I pressemeddelelsen opfordrer politiet danskerne til altid at søge råd hos en uvildig rådgiver, inden de investerer og at man skal afvise uopfordrede opkald med opfordring til investering.

Hvor er det forfærdeligt, at folk vil udnytte andre på den måde. Nu sørger vi for at hjælpes ad med politiets advarsel, så der ikke er flere der bliver ofre for svindlerne.