Kræft er måske det mest hæslige ord, der findes på dansk. Det indebærer så meget sorg og smerte. Da min farmor fik beskeden om, at hun var ramt af kræft, var det som om, at tiden gik i stå. Hele familien stoppede op, og alt andet blev ligegyldigt.
Hun var stærk, min farmor, men til sidst kunne kroppen ikke længere. Kræften tog hende. Men nu ser det ud til, at forskerne har taget et skridt på vejen mod at undgå, at det sker i fremtiden. Det skriver svenske Illustrerad Vetenskap.
Forskere har formået at modificere tre forskellige proteiner i kræftcellerne og fået dem til at ødelægge sig selv. Metoden har allerede vist sig at være effektiv mod de mest aggressive kræfttyper.
Studierne, som er gjort i Tel Aviv i Israel, har vist, at man med metoden kan få et stort antal kræftceller til at dræbe sig selv, uden at de skader de friske celler i kroppen.
“Jo hurtigere kræftcellerne vokser, desto hurtigere ødelægges de”, siger forskningschefen Malka Cohen-Armon.
Hun og hendes team har testet metoden på en række forskellige kræftceller fra blandt andet brystkræft, lungekræft, kræft i bugspytkirtlen, tyktarmskræft, hjernekræft og kræft i æggestokkene.
Prøverne blev udført på mus og var alle positive. Nu skal forskerne se, om metoden kan bruges på mennesker.
“Metoden åbner for nye muligheder for at udrydde hurtigtvoksende og aggressive kræftformer uden at skade det raske væv”, siger Cohen-Armon.
Jeg er så utroligt glad over, at der findes forskere, som kæmper for at løse gåden om kræft. Vær gerne med til at dele denne gode nyhed – der er så mange derude, som har brug for lidt håb.