Politiet har offentliggjort billeder af en efterlyst mand, som er mistænkt for grov vold og stukket af fra Sct. Hans i Roskilde.
Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 44-årige Cengiz Teker.
Cengiz Teker er mistænkt for at have begået grov vold med kniv lørdag den 1. december 2018 i Herlev.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Den 44-årige mand var dog efterlyst i forvejen, fordi han den 2. november 2018 blev meldt bortgået fra Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, hvor han var tvangsanbragt.
Politiet beskriver Cengiz Teker som farlig og råder danskerne til at være forsigtige:
– Manden er kendt af politiet for brug af slagvåben samt kniv og skal betragtes som farlig. Vi opfordrer derfor til at man kontakte politiet, hvis man har set ham eller ved, hvor han befinder sig. Hvis man træffer ham, skal man ikke selv forsøge at tilbageholde ham, men ringe til os, så er vi klar til at håndtere sagen, siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.
Artiklen fortsætter under billederne.
Cengiz Teker beskrives som:
- Mand af tyrkisk afstamning.
- 44 år gammel.
- 178 centimeter høj.
- Almindelig af bygning.
- Har flere ar i ansigtet og baghovedet.
- Kort mørkt hår.
- Brune øjne.
Hvis du har oplysninger om Cengiz Tekers færden, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43861448.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde den efterlyste!