81-årig kvinde fik stjålet børnebørnenes julegaver: Hvem er disse unge mænd?

Politiet har brug for hjælp til at identificere tre unge mænd i forbindelse med et indbrud i Søborg.

København Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere tre unge mænd.

Mændene er mistænkt for at have hævet adskillige tusinde kroner fra en 81-årig kvindes konto ved en automat i Søborg.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Københavns Vestegns Politi

Mens den ældre kvinde lå og sov mellem tirsdag den 15. januar klokken 23.15 og onsdag den 16. januar klokken 01.45, rodede tyve rundt i hendes rækkehus på Marienborg Allé i Søborg.

Foto: Københavns Vestegns Politi

Tyvene stjal kvindens taske, pung og Dankort samt de julegaver, som hendes børnebørn skulle have efter hendes hospitalsindlæggelse over julen.

Foto: Københavns Vestegns Politi

De mistænkte mænd beskrives som:

A:

  • Cirka 20 år gammel.
  • Almindeligt/spinkelt bygget.
  • Lyst hår.
  • Klædt i sort kasket, blå halsedisse, mørkeblå/grå ternet dunjakke med ”Stone Island” på venstre skulder, blå jeans og sorte sko/støvler med logo på siden og sorte handsker.

B:

  • Muskuløs/kraftigt bygget.
  • Klædt i en hvid hættetrøje, sorte handsker, mørke bukser og mørke sko.

C:

  • Lys i huden.
  • Almindelig af bygning.
  • Klædt i sort jakke med hætte med stort, rødt firkantet logo fra ”The North Face” på ryggen, grå/lyse bukser og hvide sko med mørkere ’tværbånd’ over vristen.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Hvis du har oplysninger om de tre mistænkte mænd, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde de tre mistænkte mænd!

 

Læs mere om...