Fundet bundet til en bænk: Hvem ejer denne hund?

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde ejeren af denne hund!

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund, som blev fundet bundet til en bænk i Randers den 20. februar.

Hunden blev fundet omkring klokken 11.38 på Grovebakkevej 11 i 8920 Randers NV.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Østjyllands Politi

Der er ifølge politiet tale om en muskelhund, formentlig af racen amstaff. Hunden er en cirka seks måneder gammel tæve, som er lysegrå med hvid hals og hvide poter.

Melder ejeren sig ikke inden for tre dage, vil hunden blive afhændet.

Hvis du har oplysninger om hunden eller dens ejer, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så politiet kan finde hundens ejer!

 

Læs mere om...