Den danske radiovært og dj Morten Lindberg aka Master Fatman er død.
Morten Lindberg, bedre kendt som Master Fatman, er død.
Han blev kun 53 år gammel.
Det skriver Ekstra Bladet.
Jørgen Ramskov, administrerende direktør på Radio24syv, bekræfter dødsfaldet over for Ekstra Bladet:
– Det er fuldstændig forfærdeligt. Morten var en fantastisk person, vært og musiker. Og først og fremmest var han glæden selv. Alle var fuldstændigt vilde med Morten, og vi er fuldstændig i chok, siger Jørgen Ramskov til Ekstra Bladet.
Morten Lindberg var blandt andet vært på Radio24syv-programmet ’Croque Monsieur’.
Hans manager Stig Hansen oplyser til TV 2, at han døde natten til tirsdag.
Morten Lindberg efterlader sig sin hustru og fem børn.