Det var fredsskaberen Nelson Mandela, som sagde det først. “Det synes altid umuligt, indtil det er gjort“.
Umuligt, ja. Det findes meget her i verden, som kan føles håbløst. Når isen smelter, temperaturen stiger og dyr- og plantebestanden forværres, kan man spørge sig selv, hvilken verden kommer vores børn og børnebørn så til at leve i?
Kan vi gøre noget? Skal vi gøre noget? Eller er det allerede for sent – er det… umuligt?
Det er her historien om fotografen Sebastião Ribeiro Salgado tager sin begyndelse.
En gang havde det været et tropisk paradis. Sebastião Ribeiro Salgado mindes familiens ejendom i brasilianske Minas Gerais som en blomstrende oase af grønt, fuld af liv og med en skov som trives.
Mange år senere var det derfor naturligt for Sebastião at vende tilbage til Minas Gerais, da han havde brug for at komme sig efter en traumatisk oplevelse på jobbet, hvor han rapporterede om folkemordene i Rwanda.
Han ville tage en pause fra det grusomme – og bestemte sig for at tage over til familiens gamle ranch, som han huskede med stor varme fra sin barndom.
Men i Minas Gerais blev Sebastião mødt af en anden tragedie. Skoven var fuldstændigt ødelagt – kun 0,5 procent af jorden var nu dækket af træer – og dyrelivet var i princippet uddødt. Året var 1994, og området var forvandlet til en ødemark.
”Marken var lige så syg som jeg var. Alt var ødelagt”, siger han til The Guardian.
Det var et knusende syn, men snart fik Sebastiãos hustru Lélia en idé. Tænkt, hvis de kunne plante en hel skov?
Det virkede umuligt, hele dalen bestod af et området på næsten 7 000 hektar – men parret ville alligevel forsøge. Noget var de jo tvunget til at gøre for at redde naturen i Sebastiãos elskede barndomshjem.
Så de gik ud i det øde landskab og plantede et træ. Siden et til og et til.
De startede miljøorganisationen Instituto Terra, som skulle værne om den holdbare udvikling i området Valley of the River Roce, og det lykkedes dem at få området betegnet som et privat naturreservat, hvor der ikke mere måtte fældes træer.
Det tog flere hårde år og kæmpe dedikation, men langsomt, men sikkert begyndte der at ske ting.
Haven begyndte at vokse. Dyrelivet begyndte at vende tilbage. Økosystemet fik fart på igen, og jorden begyndte at vende tilbage til sin fordums glans som et tropisk paradis.
”Insekter og fugle og fisk vendte tilbage, og takket være tilvæksten af alle træerne, blev jeg også genfødt. Det her var det vigtigste øjeblik”, siger Sebastião til The Guardian.
20 år senere har parret plantet mere end 2 millioner træer. Og takket være beplantningen har hundredevis af arter af dyr, som tidligere var tvunget bort, kommet tilbage.
Området består pludseligt af 293 arter af træer, 172 dyrearter, 22 pattedyr og 15 arter af reptiler og padder – mange af dem som tidligere var udrydningstruede.
Og vigtigst af alt, området er igen blevet en grøn oase.
De millionvis af nye træer har også haft en påvirkning på det lokale klima.
Temperaturstigningerne er gået i stå, fordi der kommer mere kuldioxid i atmosfæren som kunne absorberes og forvandles til ilt.
“Måske har vi fundet en løsning. Der findes en eneste organisme, som kan forvandle kuldioxid til ilt, og det er træer. Vi må plante skoven igen.
Du har brug for skov med hjemmehørende træer, og vi må samle frøene i samme områdes som de plantes, ellers kommer der ikke orme og termitter. Hvis du planter skov, som ikke hører til der, så kommer dyrene ikke, og så er skoven stille”.
Sebastião og Lélia har vist, at det er muligt at forandre tingene, og at der findes et håb for miljøproblemerne. Og de har gjort det med en genial løsning.
Uden træer stiger temperaturerne. Med højere temperatur kan dyr og planter ikke leve i samme område, som de gang i tiden har tilpasset sig til. Vandniveauet synker, hvilket betyder, at dyr og planter dør.
Men takket være alle træerne, kunne området i Minas Gerais langsomt, men sikkert komme sig.
Vi kommer måske ikke til at kunne plante tilstrækkeligt med træer for at gøre en forskel over hele jorden – men Sebastião og Lélia har lært os en vigtig lektie.
“Det synes altid umuligt, indtil det er gjort”
https://www.instagram.com/p/BxXQO75FYp1/
Hver lille handling kan gøre den store forskel, og med vilje og dedikation kan vi alle påvirke vores omgivelser.
Del denne mirakuløse historie, hvis du er enig.
