Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet beder danskerne om hjælp: Hvem er denne unge mand?

Midt- og Vestjyllands Politi beder danskerne om hjælp til at identificere en ung mand, som er mistænkt for at forsøge at hæve på et stjålet mastercard.

Hændelsen fandt sted ved Handelsbanken i Videbæk den 13. april 2019 klokken 14.02. Her befandt en delvis maskeret mand med cap og solbriller sig ved en hæveautomat, hvor han angiveligt forsøgte at hæve på det stjålne kort.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Kortet stammede fra et indbrud i en villa mellem Holstebro og Ulfborg, hvor der udover mastercard’et blev stjålet blandt andet smykker, bestik og parfumer.

Politiet har nu valgt at offentliggøre billeder af den mistænkte i håb om, at nogen genkender den unge mand.

Han beskrives som:

  • 20 – 25 år gammel.
  • 180 – 190 centimeter høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Blondt, kort hår.
  • Klædt i mørk jakke med orangefarvet lynlås på venstre ærme, blå cowboybukser og mørke sko, maskeret med mørke solbriller med forgyldt stel og cap af mærket Nike.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Hvis du har oplysninger om mistænktes identitet eller hans opholdssted, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde den mistænkte!

 

Læs mere om...