Foto: Wikimedia Commons/Nillerdk

Netto advarer mod svindel – er du blevet snydt?

Hvis du for nyligt har modtaget en sms fra Netto, bør du overveje at slette den. Netto advarer nemlig lige nu om falske sms.

Netto er lige nu ude med en advarsel. Der er falske sms’er i omløb, hvor afsenderen udgiver sig for at være fra Netto, men det er de ikke. Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Der er flere sms’er med forskelligt indhold, men der står blandt andet, at du har vundet en præmie eller kan deltage i en kundeundersøgelse. Salling Group oplyser, at disse sms’er er falske og ikke har noget med Netto at gøre.

Hvis man har modtaget en af disse sms’er, opfordrer Netto til, at man straks sletter beskeden.

I alle sms’erne er der et link, og hvis man er kommet til at trykke på det og samtidigt har videregivere sine privat- eller bankoplysninger, så opfordrer kæden til, at man ændrer sine passwords og kontakter sin bank.

Du kan her se et eksempel på, hvordan en af de falsk sms’er ser ud:

Foto: Salling Group
 

Læs mere om...