Kronprinsparret er et flittigt par, som ikke bare rejser rundt i Danmark, hvor de deltager i mange arrangementer, men flere gange om året deltager de i opgaver for Danmark i udlandet. Nu er det blevet offentliggjort, at de til efteråret skal af sted igen – men denne gang bliver det på en tur sammen.
Det er til at blive forpustet, når man kigger på kronprinsparrets mange rejser i forbindelse med forskellige erhvervsfremstød og møder. Bare i løbet af de første halve år af 2019, har kronprinsesse Mary været i USA og Etiopien, Frederik har været i Schweiz, Canada og Argentina og sammen har de været i Sydkorea.
Nu er det blevet offentliggjort, at parret skal på endnu en tur – og denne gang skal de af sted samme!
Kongehuset oplyser, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary endnu en gang skal stå i spidsen for et erhvervsfremstød.
Det kommer denne gang til at foregå i Frankring den 7.-8- oktober i år og har titlen “Danmark og Frankrig – sammen for et bedre liv og en bæredygtig fremtid”. Ifølge Kongehuset skal parret deltage i åbningen af en erhvervskonference, seminarer og besøge større franske virksomheder og hospitaler. Derudover vil de være værter ved en officiel middag.
Formålet med turen er at fremme relationerne mellem de to lande. I 2018 udgjorde Frankrig det ottendestørste eksportmarked for danske varer og services.
Hvor lyder det spændende, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal på endnu en tur sammen! Så får de mulighed for at støtte hinanden og opleve tingene sammen. Del hvis du synes, at kronprinsparret er gode repræsentanter for det danske kongehus!