Havregryn, cornflakes eller müsli er favoritter hos mange danskere. Men glem alt om dem, hvis du vil blive til noget her i verden.
Nu skal man starte dagen med at proppe sig med lækker is – ifølge et forskningsresultat fra Kyorin University i Tokyo.
Det lyder for godt til at være sandt, men forskerne på Kyorin University i Tokyo har fundet frem til hvilken morgenmad, man skal spise, hvis man vil præstere absolut bedst i løbet af dagen.
Is. Hvad de fleste nok betegner som en lækker dessert, får dig faktisk til at koncentrere, fokusere og præstere bedre i løbet af dagen – hvis du spiser det som morgenmad.
Det bemærkelsesværdige resultat blev opdaget, da professor Yoshihiko Koga lod to grupper teste; en gruppe spiste is til morgenmad, en anden gjorde ikke. Herefter udførte han mentale eksperimenter på dem.
Den gruppe, som ikke fik is, når de vågnede, havde dårligere reaktioner og tog længere tid om at bearbejde informationer. Gruppen, som fik is, præsterede bedre på alle parametre.
Men for at teste, om årsagen bare var det faktum, at de fik noget koldt og ‘vågnede op’ af det, gav han en tredje gruppe iskoldt vand. Denne tredje gruppe præsterede lidt bedre, end gruppen som ikke fik koldt vand eller is.
Men interessant nok viste det sig fortsat, at is-spiserne klarede sig bedst i testene, skriver The Telegraph.
Professor Koga, som er psykosocial specialist, tror, at studiets resultat kan skyldes to ting: eten at der er en speciel ingrediens i isen, som ligger til grund for den hurtige reaktionsevne. Eller det, som han tror mest på: at is sætter gang i positive følelser, som giver energi.
Mange andre forskere og ernæringseksperter stiller sig skeptiske overfor resultaterne fra Kyorin University i Tokyo, men sammenhængen mellem is-morgenmad og mentalt bedre præstation bliver fortsat undersøgt der. Indtil andet er bevist, ja så kan is fra morgenstunden gøre dig mere fokuseret. Velbekomme!
Del gerne, hvis du er vild med forskernes opdagelse om is til morgenmad.