“Alle, som er omkring 50 år eller ældre burde læse dette – måske også den nye, miljøvenlige generation.”
Sådan indledes dette Facebook-indlæg, som svenske Anders Sahlin skrev i 2013.
Siden da er det blevet delt mere end 60 000 gange – og du kommer til at forstå hvorfor.
“Disse tankevækkende ord om miljø fik jeg med i mailen. Det er noget, alle omkring 50 år eller derover burde læse, måske også den nye miljøvenlige generation.
Jeg skulle betale i supermarkedet for nyligt, og den unge kassedame foreslog, at jeg tog mine egne kasser med, eftersom plasticposer ikke er gode for miljøet.
Jeg undskyldte og forklarede, at vi ikke havde sådanne miljøtanker i min tid. Kassedamen svarede, at det netop er problemet.
“Jeres generation brød sig ikke tilstrækkeligt om at bevare miljøet for kommende generationer.”
Det havde hun jo på en måde ret i – vores generation tænkte ikke meget på miljøet i vores tid.
Men hvad havde vi i vores tid? Efter lang tids fundering og søgen dybt i min sjæl indså jeg, hvad vi havde:
Dengang havde vi mælkeflasker, som vi afleverede tilbage, sodavandsflasker, som vi fik pant for. Butikken sendte dem tilbage til producenten, som vaskede og genanvendte dem. Så kunne de bruges flere gange. Men vi tænkte ikke på miljøet.
Vi gik på trapper, for vi havde ikke elevatorer og rulletrapper i alle butikker, skoler og kontorbygninger. Vi gik i supermarkedet for at handel, og vi tog ikke bilen, hver gang vi skulle bevæge os nogle hundrede meter. Men kassedamen har ret, vi tænkte ikke på miljøet.”
“Dengang vaskede vi bleer, fordi der ikke fandtes engangsbleer. Vi tørrede vores tøj på snore og ikke i et energiforbrugende monster. Sol og vindkraft tørrede vores tøj dengang.
Børnene arvede tøj fra deres søskende, ikke altid det seneste mærke. Men kassedamen havde ret, vi tænkte ikke på miljøet dengang.
Dengang havde vi kun et fjernsyn eller en radio i hjemmet, ikke et i hvert rum. Fjernsynet havde en lille skærm på størrelse med en serviet – ikke på størrelse med det halve af Gotland.”
“I køkkenet blandede og piskede vi altid med håndkraft. Vi havde ikke maskiner, der gjorde alt for os. Når vi pakkede skrøbelige ting ind, brugte vi gamle aviser til at beskytte dem med. Vi havde ikke bobbelplast eller skumkugler.
På den tid havde vi aldrig en benzinslugende motor bare for at klippe græsset. Vi skubbede plæneklipperen med håndkraft. Vi motionerede ved at arbejde, så vi behøvede ikke gå i et fitnesscenter, som bruger maskiner som løbebånd, stepmaskiner og sådan. Men kassedamen havde ret, dengang tænkte vi ikke på miljøet.”
“Vi drak vand fra hanen i stedet for at bruge et plastikkrus eller en flaske hver gang. Vi fyldte vores fyldepenne med blæk, når de var tomme i stedet for at købe en ny. Vi erstattede barberblade i stedet for at smide hele skraberen ud, når bladet var slidt. Men vi tænkte ikke på miljøet dengang.
Dengang kørte folk i bus, børnene cyklede eller gik til skole i stedet for at bruge forældre som en taxa (åben 24 timer i døgnet). Vi havde en stikkontakt i hvert rum i stedet for dusinvis i et netværk. Vi behøvede ikke at have en dataficeret dims, som sender signaler 20 000 kilometer ud i rummet for at finde det nærmeste pizzaria.”
“Er det ikke lidt sørgeligt, hvordan nutidens generation beklager sig over, hvor sløsede den ældre generation var, bare fordi vi ikke havde “miljøtænkning”? Send videre, hvis du kender andre ærekære ældre personer, som behøver en lektion i bevaring af miljøet fra en dumsmart ung, så de også kan sende det videre.”
Nu deler vi dette videre, så alle, der husker 40’erne, 50’erne, 60’erne eller 70’erne kan læse det – de kommer med garanti til at genkende sig selv i det.
