For mange kæledyrsejere er det umuligt overhovedet at tænke på at forlade sin lille guldklump. Men det gælder langt fra alle.
Nogle steder i verden er det desværre mere almindeligt end man skulle tro.
Flere personer i et boligområde i Pennsylvania, USA, havde lagt mærke til en hund, som sad på verandaen ved et tomt hus. Dag ud og dag ind sad han der, hvilket Shared var de første til at fortælle.
Til sidst blev Janine Guido fra Speranza Animal Rescue kontaktet. Da hun hørte om hunden begav hun sig straks til stedet for at undersøge sagen.
Og lige som naboerne havde fortalt, så sad hunden bare der. Sommetider gik han ængsteligt rundt på verandaen. Sommetider søgte han efter noget at spise i nogen af skraldespandene.
Men frem for alt så han ud til at vente på nogen.
Da Jane fik at vide, hvad der var sket med hunden, blev hendes hjerte knust.
Det viste sig nemlig, at familien som boede der, havde efterladt hunden da de flyttede. Men hunden – som hed Cupid, anede intet om, hvad der var sket med hans ejere og forstod ikke, at han var blevet forladt.
Han sad bare der, som den loyale ven han er, og ventede.
“Ingen ved hvorfor han blev efterladt”
Janine forsøgte at nærme sig Cupid og tale roligt til ham i håb om, at han ville føle trøst hos hende.
Janine blev så berørt over hændelsen, at hun skrev en besked på Facebook rettet mod Cupids tidligere familie:
“Da jeg kom til stedet spiste hunden af en skraldespand. Og da jeg forsøgte at nærme mig ham blev han bange. Han sprang op og kradsede frustreret på døren, forvirret over hvorfor ingen åbnede. Derefter løb han væk, væk fra den fremmede, som forsøgte at redde ham”, skrev hun i indlægget.
Janine lukkede Cupid ind i bilen og kørte ham til et hundehjem.
“Jeg græd, da jeg lukkede ham ind i bilen. Selvom jeg lød skør, så forklarede jeg hunden, hvad der var sket”, fortsatte hun indlægget.
Vel fremme på hundehjemmet fik Cupid god mad og masser af kærlighed.
”Han er intet andet end den sødeste sjæl. Han er en lille fyr på 20-25 kilo, og som I kan se har han mistet lidt hår og har en del ar på kroppen”, opdaterede hundehjemmet på deres Facebookside, kort efter at Cupid var kommet derhen.
Ifølge hundehjemmet er Cupid allerede en rigtig kælegris, som elsker at kramme. Bare nogle uger senere havde 50 familier allerede givet besked om, at de ønskede at adoptere ham.
Heldigvis fik den her historie en lykkelig slutning. Og takket være denne dyreven kunne Cupid få et trygt og kærligt hjem.
Del gerne for at hylde de dyrevenner, som tager sig af vores firbenede venner derude.