De sociale medier kan være onde ved folk. Det ved de fleste efterhånden, hvad enten de selv har oplevet det eller ej. Onde tunger kommenterer ofte på billeder, opslag, videoer og andet, som flyver rundt på de sociale medier, herunder navnligt Facebook.
Og hvis du ikke ser helt “normal” ud – ja undskyld det slidte og ganske dumme udtryk – så kan det være endnu hårdere at være på de sociale medier.
Den danske kvinde Sofie Salles Lyng fra Aarhus har i mange år haft så dårlig selvtillid, at hun ikke turde lægge billeder af sig selv frem på Facebook, ligesom alle hendes venner og familie. Men efter at have holdt sig tilbage på grund af frygten, skulle det nu være nok…
Da Sofie Salles Lyng endelig lagde et billede ud på Facebook, blev det modtaget med større kærlighed, end hun sandsynligvis havde regnet med.
Den 26-årige social-special pædagog-studerende fra Aarhus valgte for nyligt at lægge hele sin historie ud – om mobning, tanker og synet på sig selv – på Facebook, sammen med sin første selfie på det sociale medie.
På rekordtid har næsten 8.000 ‘liket’ hendes billede og næsten 700 har givet hende en støttende, positiv eller opmuntrende kommentar med på vejen.
– Jeg er fuldstændig overvældet. Opslaget er jo virkelig blevet taget med storm. Jeg har tidligere haft svært ved at tage imod ros, men det her er jo helt vildt, siger Sofie Salles Lyng til TV 2.
Den modige kvinde blev født med en genmutation, som førte til kræft i øjenene, da hun var spæd. Det uhyggelige kræfttilfælde i øjnene gjorde, at lægerne måtte strålebhandle hende, hvilket hæmmede hendes evner til at se og høre, ligesom det hæmmede Sofies kranie i at vokse i samme tempo, som andre spædbørns.
Sofies anderledes udseende i ansigtet har til tider gjort livet svært for hende, det skriver hun selv i sit Facebook-opslag:
“På baggrund af mit udseende, er jeg blevet mobbet igennem min opvækst (…) Jeg er nok blevet lidt hårdhudet, og har vænnet mig til, at folk ofte ser på mig på en måde som de nok ikke kigger på mine venner,” skriver hun.
Heldgivis har Sofies psykolog hjulpet hende til at skrive et brev til sig selv med ting, hun ville sige til sig selv, hvis hun mødte sit “barne-jeg” – og her kommer nogle af Sofies inderste tanker frem, og hun lyser helt op:
“Ja, det er rigtigt, at du ser anderledes ud end så mange andre, men det gør dig ikke mindre smuk i mine øjne. Dem, der kalder dig grim forstår ikke dig og din historie. De forstår ikke at man er født som man er, og at det er godt nok. Din værdi afhænger ikke af dit udseende, men af den du er, og du er ubeskriveligt værdifuld for mig,” skriver hun.
Det gør ondt på de fleste at læse om børn, der bliver mobbet, og jeg må sige, at Sofies historie rammer mig lige i hjertet. Men heldigvis er historien i sidste ende så opløftende, fordi hun nu er sprunget ud i livet og de sociale medier, som alle burde have modet til at gøre det. You rock, Sofie!
Del gerne denne historie, hvis du også synes, at Sofies budskab skal spredes!