Hjemløs hund leder dyrevenner til hus midt i byen – tragiske ord på døren knuser deres hjerter

Der findes mange uønskede hunde, som havner på gaden. Der lever de et hårdt liv i kampen for mad og drikke.

Heldigvis findes der mennesker, som vil hjælpe disse hjælpeløse dyr til et bedre liv. Et liv som de fortjener.

En dag da Lujan Videla og hendes kæreste var ude og gå en tur i deres lokalområde i Argentina, stødte de pludselig på en hund, som de aldrig havde set før, rapporterer The Dodo.

Foto: Lujan Videla

– Han var så ensom og desorienteret. Så jeg sagde til min kæreste, at vi skulle blive ved hunden og se, om der ville dukke en ejer op, siger hun til The Dodo.

Videla og hendes kæreste ventede og ventede ved hunden, men ingen dukkede op.

Ville ind i bygning

Til sidst begyndte hunden at gå, og Videla og hendes kæreste fulgte efter.

– Vi fulgte efter ham og opdagede, at han ville ind i en bygning, fortæller Videla.

Men på porten stod et stort skilt som sagde. “Lad ikke hunden komme ind”.

Videla og hendes kæreste tog hunden med hjem og kaldte ham for Bruno. De delte budskabet om hunden i kvarteret, hvis nogen skulle genkende ham.

Foto: Lujan Videla

Men ingen henvendte sig.

Videla talte med en af beboerne i lejligheden som fortalte, at hunden Bruno indtil for nyligt havde boet sammen med en ældre mand. Men at man tror, at manden pludseligt døde eller var tvunget til at tage væk.

Selvom flere af beboerne i bygningen følte medlidenhed med hunden og begyndte at fodre ham, så havde de besluttet sig for ikke at slippe hunden ind i bygningen.

– Det får en til at forstå, hvor ligeglade folk kan være. Bruno var virkelig ked af det og ville desperat ind i sit hjem, siger hun.

Videla og hendes kæreste havde taget hånd om mange hjemløse hunde gennem årene, men havde desværre ikke plads til Bruno. Men det lykkedes dem at finde en adoptivfamilie på den anden side af gaden, så de ses hver dag.

“Han er meget glad nu”

I begyndelsen virkede Bruno meget ked af det, men så snart han blev overøst af kærlighed og opmærksomhed fra den nye familie, blev han glad igen.

– Vi går ture sammen hver dag. Han er meget glad nu, siger Videla.

Videla er vred på de personer, som bor i bygningen fordi de ikke gjorde mere for at hjælpe Bruno. Men hun håber, at hans skæbne kommer til at inspirere flere til at føle medfølelse for hunde som ham.

– Nogle mennesker forstår ikke, at det er levende væsnet, som føler det samme som os, siger Videla til The Dodo og tilføjer:

– Bruno er som en helt ny hund.

 

Læs mere om...