OBS! Dette er et modelfoto og viser ikke det omtalte par. Foto: Shutterstock

Borgmester raser over forlovelsesfest med 70 gæster: ’Hamrende usolidarisk’

Et forelsket par fejrede i weekenden deres kærlighed med en forlovelsesfest i Vollsmose med op mod 70 gæster.

En beslutning, som får Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel til at rase.

Det skriver TV 2.

– Jeg er blevet gjort bekendt med, at der i weekenden har været afholdt to fester i Vollsmose – blandt andet en forlovelsesfest med 50 – 70 deltagere. Festen foregik indenfor og pladsen var trang. Det er i den grad at gamble med ens medborgeres sundhed i et område, der kæmper med corona, skriver Peter Rahbæk Juel i et opslag på Facebook.

OBS! Dette er et modelfoto og viser ikke det omtalte par. Foto: Shutterstock

Højt incidenstal

Incidenstallet er endnu ikke under kontrol i Vollsmose. Da smitteudbruddet var på sit højeste den 8. marts var tallet på 951,5. Onsdag var tallet faldet til 612.

Men selvom tallet er faldet, er det stadig mere end fire gange højere end det samlede incidenstal for Odense Kommune.

– Takket være en stærk indsats af beboere og myndigheder er smitten heldigvis faldet i forhold til for to uger siden. Men det er stadigvæk kritisk. Og indsatsen er langt fra færdig endnu, skriver Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

– Alt det hårde arbejde og slid kan risikere at blive hældt på gulvet af de få, der synes, de skal holde stor fest eller, som ser stort på at gå i isolation. Det er hamrende usolidarisk.

Du kan læse hele Peter Rahbæk Juels opslag herunder.

Det her mest til jer, der bor eller færdes i Vollsmose. Og det er vigtig‼️ Læs og del🙏🏼Jeg er blevet gjort bekendt, at…

Posted by Peter Rahbæk Juel on Wednesday, March 24, 2021

Hvad mener du om forlovelsesfesten? Del gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.

 

Læs mere om...