I løbet af weekenden var flere mennesker vidner til, hvordan en ungdomsbande plagede et pindsvin ihjel i Mariestad i Sverige.
Pindsvinet blev alvorligt såret og døde senere af sine skader.
Det var i løbet af søndag eftermiddag, at flere mennesker var vidne til, hvordan en ungdomsbande plagede et pindsvin på Bråten’s fodboldbane i Mariestad. Det skriver Mariestads-Tidningen.
Ifølge vidner stod der 5-6 unge mennesker og stampede på noget ved en busk, hvilket fik folk omkring dem til at reagere.
Da vidnerne ankom til stedet, fandt de et alvorligt såret pindsvin på stedet.
– Den var frygteligt medtaget, men trak vejret. Desværre døde den lidt senere. Det var forfærdeligt at se, hvordan pindsvinet så ud – det var næsten umuligt at se, at det var et pindsvin, siger et anonymt vidne til Mariestads-Tidningen.
Hændelsen er blevet politianmeldt
Det døde pindsvin er nu sendt til det svenske veterinærinstitut til undersøgelse.
– Vi vil have hændelsen undersøgt, og sagen bliver nu politianmeldt. Dyr skal ikke behandles på denne måde, siger vidnet.
Dyremishandling skal stoppes nu!
Dette må bare ikke ske!
Hvil i fred søde, uskyldige pindsvin.
Hvad tænker du om denne sag? Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!