I går kunne DR oplyse, at skolemælken har fået en konkurrent i de danske skoler, nemlig ‘skolevand’.
Firmaet Aqua D’Or har indført skolevand til de danske folkeskoler, hvor skolebørn kan få vand på flaske i løbet af skoledagen, og lige nu er ordningen ved at blive afprøvet på en række skoler landet over.
Dog bliver flaskevandsordningen mødt med kritik, blandt andet fra sekretariatsleder hos Økologisk råd, Christian Ege, der udtaler; “Vi har det bedste vand i vandhanerne, og så slipper man for at bruge plastik til emballage og lastbiler, der skal køre vandet rundt”, siger han til DR.
Som et modsvar til dette forklarer Fredrik Meyer fra flaskevandsproducenten bag ordningen, Aqua D’Or, at flaskerne er fremstillet af genanvendelig plastik.
“Den forurener langt, langt mindre end alternativet på danske skoler, som er mælk, så jeg synes selv, vi er et godt alternativ”, forklarer han overfor DR.
Men er det overhovedet en god ide at have vand på flaske? Her nedenfor lister jeg 6 oplysninger, der er vigtige at huske på, når man diskuterer flaskevand.
1. Det er kapitalismens endemål
Ifølge Charles Fishman, der skrev bogen “The Big Thirst“, er vand på flaske beviset på kapitalismens endemål. “Man tilbyder hundredevis af variationer af et gratis produkt, der egentlig ikke kan varieres“. Hvorfor ikke åbne hanen, og nyde godt af næsten gratis drikkevand i stedet?
2. Allerede i begyndelsen forstod ingen, hvorfor man skulle købe flaskevand.
Kim Jeffrey er manden, der introducerede Perrier i USA, og beretter i bogen “Drinking Water: A History“, at man i begyndelsen ikke forstod formålet med flaskevand: “Folk vidste ikke, om man skulle hælde det i plæneklipperen eller drikke det”.
Men da Perrier begyndte at markedsføre sit vand som et statussymbol, steg salget øjeblikkeligt. Forståeligt nok er dette blevet kaldet århundredets reklamekampagne – man formåede at sælge et gratis produkt i en dyr indpakning.
3. Det reneste vand kommer fra hanen.
En undersøgelse viste for et par år siden, at flaskevand indeholder flere bakterier end toiletterne på Stockholms hovedbanegård. Dette vand ville blive betragtet som udrikkeligt, hvis det kom fra vandhanen. At vandet derudover skal påfyldes og forsendes, betyder, når man drikker vandet, at det mindst er én eller flere dage gammelt.
4. Producenterne advarer om deres egne produkter.
Hvis man nærlæser det, der står på nogle vandflasker, står der: “Bør ikke indtages regelmæssigt af børn under syv år”. Hvilket betyder, at noget alle skal bruge for at kunne overleve, pludseligt bliver ubrugeligt, når det kommer i en flaske.
5. Miljøpåvirkningen er enorm i forhold til postevand.
En flaske vand på flaske producerer mere end 1.000 gange så meget CO2-udledning sammenlignet med almindeligt postevand. Naturen bliver belastet i fremstillingen af flasker, transport samt genanvendelse.
6. Det er næsten 800 gange dyrere end postevand.
I Danmark har man en naturlig tilgang til vand af høj kvalitet til en pris på 4 øre pr. liter. I butikker er den normale pris på flaskevand 800 gange dyrere, alt afhængig fra hvilken producent flaskevandet kommer fra.
Jeg vidste personligt ikke, at der var så store forskelle. Jeg vil bestemt have dette i baghovedet, hvis der bliver indført skolevand på mine børns skole og generelt, når jeg står i supermarkedet og overvejer, at købe flaskevand. Du må meget gerne dele artiklen, hvis du også synes, at dine venner og familie bør læse dette!
