Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Linse har mistet sin hund – deler hjerteskærende billede: ‘Vi savner dig allerede’

Den 55-årige realitystjerne Linse Kessler har i weekenden mistet hunden Turbo Torben.

Linse Kessler er kendt som en stor dyreelsker, der vil gøre alt for alle dyr. De færreste er i tvivl om, at Linses hjerte banker for dyrene, og gennem årene har man i hendes tv-program “Familien fra Bryggen” set flere af hendes kæledyr.

Men i weekenden ramte en stor sorg Linse. Hun mistede hunden Turbo Torben, som hun har haft i 2 1/2 år.

– Din lille påkørte krop kunne ikke længere. Du har ladet mig læse dig, og lært mig så mange ting om adfærd og hensyn, min hvide engel, jeg elsker dig, og vi savner dig allerede, skriver hun på Instagram og afslutter opslaget med ordene “kærlighed for altid”.

Linse adopterede Turbo Torben fra et græsk hjælpeorganisation, der tager sig af gadehunde og prøver at give dem et godt hjem. Dengang var han tydeligt ramt af livet, han havde blandt andet mistet et ben.

Men hans handicap forskrækkede ikke Linse, der faldt for den lille hvide fyr.

Allerede et par dage før kunne Linses følgere se, at hunden havde fået det dårligere, da hun i et par stories på Instagram skrev, hvordan han gik gennem flere ting, og at det var hårdt at overvære.

På Instagram er det strømmet ind med hilsner, hvor folk kondolerer. Blandt de kendte er blandt andre Lene Beier, Silas Holst, Julie Berthelsen, Puk Elgård og Linses datter, Geggo.

Sikke en trist nyhed. Vi sender varme tanker til Linse og familien i den svære tid.

 

Læs mere om...