Når dronning Margrethe den 16. april fylder 82 år, så kommer hun ikke ud på balkonen på Amalienborg. Hun er nemlig et helt andet sted i landet.
Når dronning Margrethe fylder 82 år, falder hendes fødselsdag lørdag midt i påsken, og hun har valgt, at dagen skal holdes på Marselisborg Slot.
Når hun fejrer sin fødselsdag på Amalienborg, kommer hun normalt ud og hilser på folket fra balkonen. Den tradition blev aflyst i både 2020 0g 2021 på grund af Covid-19-situationen, men i år kan dronning Magrethe igen fejre sin dag sammen med danskerne.
Kongehuset oplyser, at dagen vil blive markeret med en fødselsdagsparade. Den vil kunne opleves kl 12.00 foran slottets haveside. Her vil dronning Margrethe og den tilstedeværende kongelige familie vise sig på terrassen.
Hvem der udover dronning Margrethe vil være til stede på dagen oplyser Kongehuset ikke endu.
Allerede fra klokken 11:20 kan befolkningen få adgang til haven, hvis de vil se paraden og ønske dronning Margrethe tillykke.
Klokken 12:00 kommer Margrethe og familien frem på verandaen, hvor de vil overvære fødselsdagsparaden.
Hvis man gerne vil ønske Majestæten tilllykke med dagen, men ikke kan være i Aarhus, så vil der i forbindelse med dagen være fremlagt gratulationslister i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K, lørdag den 16. april 2022 i tidsrummet 10.00-14.00.
Hvor er det dejligt for dronning Margrethe, at hun kan fejre dagen i Aarhus med sin familie. Skal du ønske hende tillykke? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.