I år 2016 skyllede 13 døde kaskelothvaler op på en strand i Tyskland.
Desværre var dette en del af en alarmerende trend: I hele Europa var mere end 30 kaskelothvaler strandet i årets første tre måneder.
Forskere har forsøgt at finde ud af, hvor hvalerne dukkede op i Nordsøen, hvor de normalt ikke jager.
Som en del af undersøgelsen udførte de en obduktion på hvalerne, som var strandet i Tyskland.
Hvad de fandt var en deprimerende påmindelse om mennesket påvirkning på havet.
Ifølge en pressemeddelelse fra Wadden Sea National Park, havde fire af pattedyrene plastik i deres maver.
Dette inkluderede et 13 meter langt fiskenet, plastikbeskyttelse fra en bils motor og en del af en plastikspand.
Forskerne tror, at hvalerne fejlagtigt antager plastiken for bytte: andre gange æder de helt enkelt flydende plastikaffald for at stille deres sult. De store havdyr kan overleve efter at have spist lidt plastik, men at spise affald kan til sidst resultere i at de sulter ihjel.
Alligevel kan plastaffaldet ikke forklare årsagen bag de strandede hvaler. Forskerne tror ikke, at hvalerne dør på grund af plasten.
Ifølge eksperterne havde kaskelothvalerne ikke nogle problemer med deres indre organer: de har dog sultet på grund af mangel på byttedyr.
Mennesker har desværre, som sædvanligt, en finger med i spillet. Nogle forskere tror, at hvalerne skifter miljøer på grund af klimaforandringerne er årsagen til massedøden. I særdeleshed kan heftige storme få blæksprutter til at forlade Nordsøen. Blæksprutter er en af de vigtigste fødekilder for kaskelothvaler.
Den førende teori er, at kaskelothvalerne følger andre bytter i Nordsøen, men her er der ikke så dybt som hvalernes normale jagtmarker. Kaskelothvaler dykker meget dybt i havet, så de kan være blevet forvirret i det lave vand.
Nogle forskere har andre teorier. National Geographic rapporterer, at fartøj og undervandsboringer kan forårsage støj som forvirrer nogle arter af hvalerne. Nogle tror sågar, at forandringer i jordens magnetfelt har påvirket hvalerne negativt.
I alle tilfælde viser de store mængder plastik i hvalernes maver stadig et alvorligt problem. Underernæring er et voksende problem blandt de skrumpende hvalbestande og menneskeligt affald påvirker alle dele af havet og til sidst fødekæden.
“Plastikaffald i hvalernes mave er et frygteligt bevis mod os mennesker”, siger Hal Whitehead, hvalforsker ved Dalhousie University i Nova Scotia, Canada, til National Geographic.
Hvad der komplicerer sagen yderligere er manglen på information om den totale antal af kaskelothvaler verden over. Eftersom hvalerne dykker så dybt, har forskerne svært ved at holde styr på den. Lige nu anslår forskerne at der i hvert fald findes 200 000 kaskelothvaler i verden og måske helt op til 1 million.
Arten klassificeres som “sårbar” og deres fremtid anses som værende relativt positiv, jævnført med andre hvaler. Kaskelothvaler er beskyttet af mange love over hele verden, og de jages ikke i de fleste dele af verden.
Hjælp venligst med at dele denne artikel videre, så flere får øjnene op for galt det står til i vores have, så vi sammen kan gøre mere for at redde planeten!
