Dyreværnsorganisationen ‘Trio Animal Foundation’ arbejder i døgndrift på at redde herreløse dyr og hjælpe dem med at få den omsorg og kærlighed, de fortjener.
Men da de i juli 2014 fandt en hund på Chicagos gader, kunne de ikke tro deres egne øjne. Den efterladte og herreløse hund var dybest set blot en stor og ildelugtende kugle – og situationen var faktisk så alvorlig, at man ikke kunne se, hvad der var for eller bag på den stakkels vovse.
Derfor besluttede de sig for at gøre noget ved det, og hundens utrolige forvandling blev hurtigt spredt på de sociale medier.
Den herreløse hund så således ud, da dyrevennerne fra ‘Trio Animal Foundation’ fandt hende.
Hunden var i en dårlig forfatning, og havde en blød, sammenfiltret pels, der lugtede af urin.
“Vi var ikke engang i stand til at finde ud af, om hunden var en han eller en tæve”, skriver de på Facebook.
Men hunden var heldigvis havnet i de rigtige hænder – Trio Animal Foundation var fast besluttet på at hjælpe hende. Det lykkedes dem at få en hundefrisør til at komme ekstra tidligt om morgenen, og herefter gik de igang med at klippe hunden.
Efter cirka 10 minutter kunne de konstatere, at hunden var en tæve, og de besluttede sig for at kalde hende Ellen.
Hunden satte stor pris på indsatsen. Ellen hverken gøede eller knurrede under sin klipning, og på et tidspunkt vendte hun sig om, og gav en af medarbejderne et kys.
“Den første gang, hun følte berøringen fra min hånd på hendes barberede ryg… så kiggede hun mig ind i øjnene, og det var ligesom hun sagde tak”, skriver Trio Animal Foundation på Facebook.
Sidst men ikke mindst skulle Ellen have et tiltrængt og forfriskende bad.
Pelsen havde været så tyk, at man barberede næsten et kilo væk! Ellen ser meget tilfreds ud med sit nye udseende, gør hun ikke?
Efterfølgende gik man en tur med Ellen, hvor hun fik gaver som et nyt halsbånd, en sele, hundesnor og lidt legetøj.
Hun blev også kørt til dyrlægen, hvor hun blev vaccineret og gennemgik nogle undersøgelser, inden hun skulle hjem til Trio Animal Foundation. Efter at have leget med sine tre nye venner Antler, Miller og Geiger, kunne hun tage sig en velfortjent lur.
Ellen fik pleje og hjælp til at komme sig, og efter at have fået det bedre blev hun adopteret af en kærlig familie – på billedet poserer hun med morfar, ejer og hunden Linus.
“Efter at have været efterladt til at dø, er Ellen nu et bevis på, at vi aldrig skal opgive jagten på at blive lykkelig!”, skriver Trio Animal Foundation på Facebook.
Jeg har den dybeste respekt for de vidunderlige dyrevenner, der tog sig af Ellen og hjalp hende! Du må hjertens gerne dele denne historie med alle dine dyreelskende venner.