Døende hund er tæt på at give op – så sker julemiraklet, der ændrer hendes liv for altid

Den gamle, forladte hund, der vandrede på Birminghams befærdede veje i evigheder, var tæt på bare at give op, da hun blev reddet af forbipasserende lige i tide til jul, skriver britiske Metro.

Det var sidste år, at personalet i West Midlands politi opdagede den skrækslagne hund, der gik rundt i Birminghams gader i England.

– Stakkels Molly-Moo var i sådan en tragisk tilstand og så så trist ud, sagde inspektør Stephen Lee.

– Når du så hende i øjnene, virkede hun knust, som om hun havde opgivet håbet. Det var ødelæggende, siger han.

I'm sure everyone remembers the sad story of this old girl, Molly. If you don't, her story is a sad one to tell. After…

Posted by RSPCA Birmingham Animal Centre and Hospital on Monday, May 24, 2021

Men politiet nægtede at efterlade hende alene på gaden og tog hende i stedet til RSPCA’s Birmingham Animal Hospital.

Der tog hun på i vægt, og dyrlæger begyndte at behandle hendes pels- og hudsygdomme.

Molly havde lang vej at gå, og det tog hele 6 måneder for den stakkels hund at komme sig. Til sidst var hunden endelig klar til at finde et nyt og kærligt hjem.

Desværre så det ikke lyst ud. Mange er skeptiske over for at adoptere ældre hunde, men til sidst hørte John Bebbingtong og hans kone Joanne om denne særlige hund.

Vil gerne give Molly et godt liv

De havde set billedet af Molly-moo og faldt pladask for hende.

– Vi ledte ikke efter en ny hund. Men en dag stødte vi på Molly-Moos billede online, og vi blev alle rørte. Hun så så trist ud, og hendes historie var hjerteskærende, sagde John Bebbington.

Familien fortæller, at de tidligere har haft en hund i 13 år, som de mistede, og de ville derfor også give Molly-Moo chancen for et godt liv.

Men det skulle ikke vise sig at være let for familien og den stakkels hund. Hun var trist, nervøs og forvirret, da hun ankom til sit nye hjem.

Foto: RSPCA

Det var ikke kun det mentale, der var svært. Hendes hud var hård og ru som på en elefant, hun lugtede dårligt og store stykker af hendes pels faldt af.

– Vi var nødt til at bade hende hver dag og holde styr på hendes medicin. Vi måtte (vaske hende med red.) shampoo, rense hendes ører og rydde op efter hende, fordi alle hendes skorper faldt af og hendes pels røg ud.

Han fortsætter:

– Der var tidspunkter, hvor vi tænkte: ‘Hvad har vi gjort?’ Men så huskede vi, hvad nogen havde gjort ved hende, og hvordan hun fortjente et lykkeligt og sundt liv.

Et år efter redningen- i dag – et år efter adoptionen, fortæller familien, at Molly-Moo er som en helt anden hund.

Hendes pels er vokset ud, hendes ører er helet og hendes hud er endelig præcis, som den skal være. Det mentale er også bedre.

Ifølge John leger Molly-Moo med andre hunde i parken og er en meget glad og velopdragen hund.

Sikke en sød historie. Del gerne artiklen så andre også kan blive inspirerede til at hjælpe.