Lørdag den 9. november delte et dyrehjem i Missouri, USA et billede af en hundehvalp, som de havde reddet og som nu har fået stor opmærksomhed.
Der var nemlig noget, som stak ud på hvalpen – den havde en hale i panden som et horn.
Det er ingen almindelig hund, den lille hvalp, som kaldes “Narwhal the Little Magical Furry Unicorn”, som på dansk bliver “Narwhal, den lille magiske, behårede enhjørning”, har en lille hale, som vokser ud af panden.
Dyreorganisationen Mac’s Mission samler nu donationer ind for at kunne hjælpe Narwhal med den pleje som behøves.
Mange har spekuleret over, hvordan Narwhal kunne udvikle denne unikke kropsdel i panden. Ifølge dyrehjemmet, som lod hvalpen blive undersøgt af en dyrlæge, er der i øjeblikket ikke noget medicinsk behov for, at halen tages bort, da Narwhal ikke generes af halen i panden eller har det fysisk dårligt på grund af den.
I øvrigt er Narwhal helt rask. Han er dog ikke klar til adoption, da hundecentret Mac’s Mission ønsker, at Narwhal skal vokse først, så de kan sørge for, at halen ikke bliver et problem for ham i fremtiden.
På deres Facebook-side skriver centret, at Narwhal er det mest unikke eksempel på, hvad Mac’s Mission gør, og de er taknemmelige over, at de får chancen for at være en del af hans rejse.
Det virker ikke som om, at Narwhals ekstra hale i panden er i vejen for ham, og vi håber jo selvfølgelig, at det fortsætter sådan. Vi håber, at Narwhal får et langt og kærligt hundeliv. Del gerne denne lidt unikke og fine hundehistorie!