Alle der har haft det privilegium at opleve livets mirakel under en fødsel ved, at fødslen kan udvikle sig til at blive en rodet affære, og at den ikke altid følger en foreskrevet plan.
Vi kan alle kun gætte eller prøve at forudsige, hvornår barnet eller børnene kommer til verden – men naturen går sin gang, og det må vi acceptere, hvad enten vi vil det eller ej.
Som altid er der altid en kombination af stress og angst i luften, før man ved, at alt er gået godt.
Netop disse følelser havde Amy Hill, da hendes 10 år gamle får, Dotty, ventede lam.
Det lå ikke i kortene, at noget skulle gå galt. Dotty havde født flere gange før, og havde altid givet sunde afkom til gården Snow River Farm.
Men denne gang udviklede det hele sig meget anderledes.
På Amys gård, der ligger i Nova Scotia i Canada, fokuserer man på at opdrætte dyr uden brug af genetisk modificerede afgrøder.
Dyrene bliver passet på en human og miljøvenlig måde.
Amy Hill har mange forskellige dyr på gården – men Dotty har altid haft en særlig plads i hendes hjerte, eftersom hun var Amys første får.
“Det var hende, der fik mig til at elske får. Hun er min bedste ven og hun betyder alt for mig”, skriver Amy på Facebook.
Da Dotty var drægtig, glædede Amy sig til at få nye, nuttede små lam på gården.
Men efter et stykke tid bemærkede Amy, at der var noget galt. Hendes bekymring udvikledes til frygt, da hun en morgen fandt sin elskede Dotty i laden, ude af stand til at bevæge sig.
“Jeg gik op til fårerne for at påbegynde morgenens gøremål og fandt min elskede Dotty liggende på ryggen. Øjnene gik på kryds og tværs, hun kæmpede med at trække vejret. Jeg løb hen til hende, vendte hende rigtigt og holdt hende oppe, mens jeg ringede til dyrlægen”, skriver Amy på Facebook.
Amy mistænkte, at Dotty havde fået svangerskabsforgiftning, hvilket er almindeligt hos dyr, der bærer større kuld.
Dotty havde fået tvillinger tidligere, og dengang gik alt som planlagt – men denne fødsel udvikledes til et mareridt.
Amy hentede den nødvendige medicin hos dyrlægen og gav Dotty, men kunne bare vente.
Desværre var Dotty helt ubevægelig og Amy kunne ikke føle nogen bevægelse i maven.
Amy var ved at give op og forberedte sig på at tage afsked med Dotty og de ufødte lam. Der var ikke meget mere hun kunne gøre, og der ville gå lang tid, før dyrlægen kunne komme Dotty til undsætning.
“Tanken om, at vi måske var nødt til at aflive hende pinte mig længe. Vi gav hende en sprøjte med et sidste håb om, at lammene ville komme ud. Jeg tjekkede til Dotty flere gange, men der skete ikke noget”, siger Amy.
Amy ville slippe alt for at tage sig af og trøste Amy en sidste gang – men så forandredes alt.
Netop som hun nærmede sig Dotty så hun, at der krøb noget rundt i halmen.
Hun begyndte at tælle de små liv… En, to, tre…. fire!
Fire små nuttede og stadig fugtige lam lå ved siden af Dotty – aktive, sunde og sultne.
“Jeg fik kuldegysninger. Jeg vil ikke lyve, jeg græd i en halv time, da jeg fandt dem i morges. Det var en stor lettelse, at min pige stadig er hos os, og at hun har velsignet os med fire smukke lam (tre drenge, en pige. Det er overvældende, på bedste vis”, siger Amy.
Hvad angår Dotty, så har hun fortjent sin pensionering efter denne sidste bedrift, og Amy siger, at dette bliver hendes sidste kuld.
Dotty har afgjort gjort sig fortjent til at slappe af resten af sit liv på denne charmerende går, sammen med sine lam.
Er det ikke vidunderligt, at denne historie fik en lykkelig slutning? Du må hjertens gerne dele historien med dine venner på Facebook, så flere kan læse om Dotty og hendes små mirakler 🙂
