Der findes ingen større frygt for hundeejere, end at deres elskede vovse skal blive væk.
For en familie i Baltimore, USA, blev dette mareridt til virkelighed.
Men fem år senere skete noget magisk, og de blev genforenet med et elsket familiemedlem, som de havde savnet inderligt.
Bob Swensen arbejder for ”Lost Animal Resource Group” i Baltimore og leder ofte efter bortløbne hunde langs jernbaneskinnerne.
En dag udløste en af monitorerne en alarm for et af de kameraer, han havde sat op ved sine ”fælder” der.
”Jeg kiggede på billederne og så to små øjne, som gik mod fælden,” fortæller han til the Dodo, ”Han var nervøs og sikkert bange, men han klarede det godt.”
Bob kørte så hurtigt kan kunne for at hente den lille vovse hjem. Og der gik ikke ret lang tid, inden han faktisk fandt den bortløbne hunds familie.
Men han havde ikke forventet, at de ikke havde set hinanden i hele fem år.
Lykken var total
Præcis hvor hunden, hvis navn er Paris, havde befundet sig i alle disse år, er endnu uvist. Måske har han boet hos en anden, inden han flygtede til togskinnerne, måske har flere taget sig af ham.
Uanset hvad, så var lykken total, da Paris endelig så sin elskede familie igen.
Bob fik hjælp af Rachel Moxley, som arbejder for en hjælpeorganisation, der sørger for at bringe bortløbne hunde tilbage til deres familier.
Snart fik de nys om Bob og har forklaret til the Dodo, at det var noget helt særligt med netop denne genforening.
”Han begyndte at genkende dem, og så ville han bare bæres,” siger han til sitet, ”det var verdens bedste følelse.”
Ejer gav aldrig op
Men selvom Bob syntes, det var helt fantastisk, var der selvfølgelig én, som var i total ekstase: Paris’ ejer.
Bob har fortalt til the Dodo, at hun dårligt kunne tro sine egne øjne, da hun endelig så sin elskede Paris igen.
”Hun havde bedt til Gud og hele tiden håbet, at Paris ville komme hjem igen og fik ikke en ny hund i over tre år. Hun gav aldrig op og fortsatte med at bede,” siger han og fortsætter:
”Vi har genforenet tusindvis af dyr med deres familier, men dette var noget helt særligt.”
Her kan du se en video fra det magiske øjeblik:
Hvilken utrolig lykke! Tak til alle ildsjæle derude, som gør det muligt for hunde at blive genforenet med deres familier!