Nogle hunde, som bor på dyrehjem, må vente længe, inden de finder deres evige hjem. Det kan være hjerteskærende for dem at se alle andre dyr komme hjem til familier, mens de bliver overset igen og igen.
Forestil dig at være det allersidste dyr, som er tilbage på et dyrehjem.
Det var tilfældet for denne hund, som blev efterladt helt alene og næsten opgav håbet… indtil han til sidst fik sin egen lykkelige slutning.
Capone, en Staffordshire terrierblandning, tilbragte flere år på Ionia County Animal Shelter i Michigan.
”Vi havde ikke forventet, at det ville tage så lang tid at finde nogen, som ville åbne deres hjerter for ham,” sagde frivillige Sammie Vincent til FOX 17.
Han blev adopteret på et tidspunkt, men det blev aldrig for evigt: familien afleverede ham tilbage til hjemmet efter et år, hvilket påvirkede den stakkels hunds humør.
”Han tabte sig en hel del, fordi han ganske enkelt ikke havde den appetit, som han havde i sit hjem,” sagde Carly Quinn, som arbejder på dyrehjemmet, til The Dodo.
”Det var meget svært at få ham til at spise. Vi var nødt til at lokke ham dagligt med godbidder og diverse vådfoder. Hans hjerte var knust.”
Capones held blev ikke meget bedre, efter han var vendt tilbage til dyrehjemmet. Folk gik forbi ham, og andre viste interesse for derefter aldrig at dukke op.
For at gøre det hele endnu mere hjerteskærende, nåede det til et punkt, hvor Capone var det eneste dyr tilbage uden nogen familie.
”Alle kenneler var tomme, udover den søde, stille, venlige Capone,” mindes Carly.
I begyndelsen af 2019 var Capone syv år gammel og havde stadig ingen familie. Men herberget gav ikke op og fordoblede deres anstrengelser for at finde et hjem til ham.
De skrev om hundens sørgelige historie på Facebook i håb om, at nogen ville åbne deres hjerter og adoptere ham. Utroligt nok blev indlægget set af de helt rigtige personer.
En kvinde, som hedder Ashlee Long, og hendes mand John så Capone og blev straks forelskede i vovsen: ”Jeg blev helt forelsket i hans ansigt netop da,” sagde Ashlee til FOX 17.
De besøgte herberget og slog straks til – tilsyneladende var Capone klar til at tage hjem efter al denne tid:
”Han kom hen til os og begyndte at putte, logrede med halen, vi vidste bare, at vi måtte tage ham”, siger hun.
De tog Capone med sig hjem, og hunden kvitterede senere med et stort, varmt smil – og vidste, at han endelig var kommet til sin familie:
Capones venner på dyrehjemmet vidste, at det var meningen og græd af glæde, da de så deres sidste hund forlade stedet.
”Det var virkelig tårefremkaldende,” sagde Carly til The Dodo.
Så smukt! Det tog sin tid, men vi ved, at Capone endelig vil være lykkelig i sit nye evige hjem. Opgiv aldrig håbet!