Hunde er godhjertede væsener med stor medfølelse og omtanke for deres nærmeste.
Deres lugtesans gør dem til gode jægere, og det var netop dette, som gjorde huskyen Hel fra England til en helt.
Terry Wash og hans hund Hel var ude på en helt almindelig gåtur, da huskyen pludselig begyndte at trække mod en bunke tæpper i parken.
Til at begynde med lignede det et sammenrullet tæppe, nogen havde efterladt i parken. Men det viste sig, at indholdet var betydeligt mere værdifuldt.
“Jeg vendte mig om for at tage fat i Hel, så hun ikke gik over glasset, og hun gik hen til tæppet, lå ved siden af det og begyndte at skubbe det med snuden meget forsigtigt”, har Terry fortalt til Birmingham Live.
Hunden puffede til den lille bylt med snuden, og snart kunne man høre en klynkende lyd fra tæpperne.
“Pludselig hørte jeg den her baby græde. Jeg tror, at det var Hels blide skub og varmen fra min huskys krop, som vækkede barnet. En større hund eller en anden hund med et andet temperament, kunne meget vel bare have revet og trukket i tæppet, og babyen kunne være blevet behandlet som en kludedukke, og så er der også rævene og rotterne og alt det derinde. Hvordan ville de behandle et barn?” sagde Terry Walsh.
Politet ankom til stedet
Walsh ringede straks til politiet, som ankom til stedet med det samme.
Ifølge myndighedernes vurdering var barnet kun et par timer gammelt, men heldigvis virkede han til at have det godt efter omstændighederne.
Den lille dreng blev bragt på hospitalet, hvor han fik navnet George.
“Han har det rigtig godt og bliver taget godt hånd om”, lød en udtalelse fra det lokale politi.
Efter måneders eftersøgning fandt politiet barnets mor.
Politiet udtalte, at de “sikrer, at hun får den passende støtte og omsorg hun behøver.”
De bad også offentligheden om at holde en god tone i kommentarfeltet.
“Som det fremgår af vores offentlige appeller, var vores prioritet altid at sørge for, at mor var sikker og fik støtte. Vi kan bekræfte, at der ikke vil blive foretaget yderligere handlinger fra os, og sammen med vores partnere sikrer vi, at hun får den passende støtte og omsorg, hun har brug for”, sagde politiet i en udtalelse.
“Dette er en meget oprørende sag, vi beder jer om ikke at spekulere yderligere, da dette er dybt bekymrende for de berørte.”
Nu hyldes hunden som helt
Uden Hels indgriben i dette, er der ingen som ved, hvordan det var gået for den lille baby.
Nu hyldes hunden med det store hjerte af tusinder verden over.
Denne vovse fortjener virkelig en medalje.