Denne løve er blevet kronet til prins efter at naturelskere blev blæst bagover af hans utrolige manke.
En seks år gammel hvid løve ved navn Moya blev spottet i Sydafrikas Glen Garriff Conservation, som er et løvereservat.
Dette majestætiske dyr er ikke kun smukt, men ekstremt sjældent. Med kun 35.000 vilde løver i verden i dag, bliver hvide løver kun stadigt mere sjældne.
Mange jægere ser dem som trofæer, og nogle sydafrikanske jagtfamilier opfostrer dem, blot for at de kan deltage i en såkaldt “dåsejagt”.
Heldigvis er Moya ikke en af disse og vil leve resten af sit liv i fred sammen med de andre 76 løver i løvereservatets varetægt.
Den britiske fotograf Simon Needham tog disse fantastiske billeder af Moya og delte dem for at hjælpe med at øge bevidstheden om dyrenes situation.
– Moyas fantastiske pels blæste mig bagover første gang jeg så den, sagde han ifølge avisen The Sun.
– Det var svært at komme tæt på ham, men jeg havde et par øjeblikke, hvor han kom tæt nok på til at jeg kunne få et par fantastiske skud med kameraet, da han gik gennem sit område.
– Når du er i øjeblikket, får du ikke rigtig chancen for at sætte pris på det skønne ved det hele, men bagefter indså jeg, hvilke dejlige billeder vi havde fået.
Han blev positivt overrasket over den respons, han fik på Moyas billeder, efter at de gik viralt på internettet.
– Jeg er virkelig glad for at være med til at bringe velfortjent opmærksomhed til en meget værdig sag hos GG Conservation Glen Garriff, hvor de har 77 løver i deres varetagt, skrev han i et opfølgende indlæg på Facebook:
Det er så trist, at sådan en smuk skabning jages og dræbes uden god grund ud over at blive et trofæ for en jæger.
En dag vil vi ikke længere kunne nyde disse smukke skabninger, hvis vi ikke respekterer vores vilde dyr og forstår, at vi ikke ejer disse dyr.
Del venligst for at øge opmærksomheden! Vi må sørge for, at den grusomme jagt på de smukke dyr kan stoppes.