Regelmæssig motion, rigeligt med søvn og en balanceret kost plejer altid at nævnes som afgørende faktorer for et godt helbred. Men spørgsmålet er, om ikke det allervigtigste er at lytte til sin krop og tage eventuelle varselssignaler alvorligt.
Alle er jo trods alt forskellige. Ingen anden kender din krop bedre end dig selv – ingen anden ved bedre, hvad der er normalt for dig, hvordan du har det, hvordan du ser ud, eller hvordan, du reagerer på forskellige ting.
Ja, at være opmærksom, kan helt enkelt være forskellen, som afgør, om man mærker i tide, at noget er galt. Noget, som den unge pige Ashton Powell ved alt om.
Ashton Powell var en helt almindelig ung pige, en helt almindelig skoleelev med livsglæde. Men da den australske pige en dag indså, at en tilsyneladende almindelig sygdom kunne være et alvorligt tegn på kræft, blev hendes liv vendt op og ned.
I en lang og rørende tekst, som er publiceret i det lokale tidsskrift Townsville Bulletin, skriver Ashton Powell selv om sin skræmmende opdagelse.
Hun fortæller om sin lange kamp, om svære beslutninger, om en barndom, som forsvandt og om nær død-oplevelser. Om hvordan livet blev forandret for altid, lige denne dag, hvor hun selv følte, at noget var helt galt.
Det var nogle uger inden sin 14 års fødselsdag, at Ashton Powell begyndte at have det anderledes. Hun havde længe følt sig lidt dårlig, og da det ikke blev bedre, tog en bekymret mor sin datter med til læge.
Først vidste de ikke, hvad der var galt, men det føltes som influenza – og ganske rigtigt, efter to uger blev Ashton diagnosticeret med influenzalignende symptomer. Men noget var ikke, som det skulle være. Pigen fik det stadig ikke bedre, og snart begyndte hun også at opdage mystiske blå mærker på sin krop.
Det alarmerende symptom, kombineret med, hvordan hun havde det, gjorde den unge pige bekymret. Det her kunne faktisk dreje sig om noget meget mere alvorligt end influenza, tænkte hun.
”Efter nogle dage begyndte jeg at få blå mærker på benene. I det øjeblik skyllede en frygtelig tanke ind over mig. Jeg kiggede op på mor og sagde: ‘Har jeg kræft?’ Jeg kunne se en bekymring i hendes ansigt. Så begyndte hun at tale om, hvordan det ikke lå i kortene, at jeg skulle få kræft. Næste da gik vi hen for at mødes med min læge, doktor Aung. Vi spurgte ham om det, og så spurgte mor, om de kunne tage en blodprøve på mig. Han var enig, skriver Ashton Powell i Townsville Bulletin.
Dagen derpå tog Ashton afsted for at få taget en blodprøve. Få timer senere blev de bedt om at komme tilbage på hospitalet. Og otte dage efter at være fyldt 14, fik Ashton Powell en kræftdiagnose.
”Da vi sad på sygehuset og ventede, kom en læge ind og forklarede ting, som jeg ikke kan huske, og det var der hun fortalte, at jeg havde leukæmi. Efter lægen havde fortalt det, begyndte mor at græde. Far var i chok, og jeg stivnede og var målløs,” skriver Ashton Powell.
Nogle års intensiv kamp fulgte. Men gudskelov kunne den unge pige til sidst besejre kræften – og blev erklæret rask.
”Jeg bekæmpede kræften, og jeg kunne ikke have gjort det uden min mor, min bror og også min brors venner Mitch, Beau og Charlie. De her tre drenge og min bror fik mig til at grine igen. De ved måske ikke dette, men de hjalp mig til at nyde livet,” skriver hun.
Hun kunne komme tilbage i skolen, selvom livet aldrig ville blive det samme. Og i denne tekst i Townsville Bulletin, besluttede teenagepigen at sprede sit budskap – man må være på vagt over for kroppens advarselssignaler.
Selvom hun var så ung, var Ashton skarp nok til at mistænke kræft, efter at have bemærket de blå mærker. Netop blå mærker er et almindeligt symtom på leukæmi ifølge svenske Vårdguiden. Det kan også være, at man føler sig træt og forpustet, eller har en infektion, som ikke går over – præcis, som Ashton oplevede.
Vårdguiden skriver også, at vedvarende feber, svedeture, vægttab, hævede lymfekirtler og en hævet milt kan være symptomer på leukæmi.
Del gerne Ashtons vigtige historie med nære og kære på Facebook, så de også indser vigtigheden af, at man lytter til sin egen krop. Det kan som sagt gøre forskellen.
