6 måneder gammel baby fundet forfrossen i iskold dam – faren forsøgte at drukne hende men mislykkedes

En seks måneder gammel pige blev fundet afkølet i en dam i det nordvestlige Missouri, USA. Kort efter viste det sig, at det var pigens egen far, som havde forsøgt at drukne hende, men det var mislykkedes.

Det var i september sidste år, at den lille baby blev fundet i en kold dam i amerikanske Missouri. Heldigvis stadig i live, på trods af den kolde krop.

Politiet behøvede ikke at lede længe efter den skyldige, da pigens far gik lige ind på politistationen og meldte sig selv kort efter, det rapporterer ABC13.

Ifølge mediet skulle faren have sagt, at han havde forsøgt at drukne pigen, for at gøre det nemmere for moren, da hun havde været “så stresset forud for den kommende højtid”.

Ifølge Greenwood-betjenten Aaron Fordham var der “ingen som helst følelser”, da manden erkendte sin gerning. Under en afhøring skulle han have fortalt, at han var gået til dammen en dag inden, for at tjekke, at det var muligt at drukne pigen der.

Kropstemperatur under 30 grader

Ifølge kommissær Greg Hallgrimson skulle han og kollegerne, som fandt pigen, have været i chok efterfølgende, da de havde set den lille baby ligge og flyde med ansigtet opad i vandet, helt forfrossen.

Da pigen var gennemblødt og afkølet tog Greg tøjet af hende og svøbte hende ind i sin politiskjorte. Derefter begav de sig hurtigt afsted til hospitalet.

Ifølge Life Shared skulle pigens kropstemperatur have været knap 30 grader, da hun blev fundet.

Mirakuløst nok kom pigen sig fint. De sociale myndigheder tog hånd om hende og ledte efter plejeforældre til hende.

 

Læs mere om...