Skoleballet er en stor begivenhed for mange unge, især i USA, hvor forberedelserne starter næsten et år i forvejen. For en aften kan pigerne klæde sig på til den store guldmedalje og føle sig som prinsesser og fyrene som prinser.
Har man ikke nogen at følges med, kan hele begivenheden føles som en stor klump i maven i stedet, i hvert fald hvis man er en usikker teenager.
Sidsteårseleven Brendan Ritchie er et naturtalent inden for flere sportsgrene, blandt andet hockey og cross-country. Han har mange venner og også en hel del beundrere. Som om det ikke var nok, så er han også en flittig elev.
Mange piger på Fort Zumwalt West High School i USA ville til skoleballet med Brendan, men den 17-årige besluttede tidligt, hvem han ville spørge.
Født med defekt
Ellie McCool blev født med Rett syndrom. En defekt i hjernen, som påvirker hendes motorik og tale. Selvom Ellie tænker lige som alle andre, så kan hun ikke bevæge sig som dem og kommer frem ved hjælp af en kørestol.
Ellie beskrives af både sin mor og sine venner som en glad og godhjertet person.
– Hun er meget klog og omsorgsfuld og en person, som bekymrer sig om andre, siger Ellies bedste ven til KSDK News.
Lige som alle andre teenagepiger fantaserede Ellie om at klæde sig fint på og tage til skoleballet, dog havde hun aldrig i sin vildeste fantasi troet, at skolens mest populære fyr skulle være hendes ledsager.
– Hun er en meget glad person, hun er meget positiv og har altid et smil på læben, siger Brendan, da han blev interviewet af KSDK News.
Opvartede pigen i kørestol foran alle
Brendan ville få Ellie til at føle sig speciel, så han besluttede sig for at invitere hende til ballet midt i skolens kantine.
Han vidste, at Ellies yndlingsfilm var Iron Man, derfor klædte han sig ud som superhelten og gik hen til Ellie med et skilt, hvor han havde skrevet sit spørgsmål.
“Ellie, vil du være min Iron-kvinde til ballet?”, stod der på skiltet, som Brendan viste frem foran hele kantinen.
Forespørgslen blev mødt af publikums jubel, og flere tørrede øjnene.
Ellies svar? Et stort ja. Flere billeder fra aftenen viser, hvilken fantastisk aften de havde sammen.